Esajas 65
1 Jeg er søgt af dem, som ikke spurgte efter mig, jeg er funden af dem, som ikke ledte; jeg sagde til et Folk, som ikke er kaldet efter mit Navn: Se, her er jeg, se, her er jeg.
Kai na ka pacei hoeh naw e lawk ka thai pouh teh, Kai na ka tawng hoeh e ni na hmu awh toe. Kai hah na khen awh haw, na khenhaw! telah ka min ka kaw hoeh e miphunnaw koe ka dei pouh toe.
2 Jeg udbredte mine Hænder den ganske Dag til et genstridigt Folk, som vandrer ad en Vej, som ikke er god, og efter deres egne Tanker;
Amamouh ngai patetlah kahawihoehe lam ka dawn niteh, kangek e miphunnaw koelah, kanîruirui ka kut kadai pouh han.
3 til det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, og som ofrer i Haverne, og som gør Røgelse paa Teglstenene;
Takha dawk thuengnae a sak awh teh, amhru van hmuitui hmai a sawi awh teh, ka lungkhuek nahanlah ka hmalah pou a sak awh.
4 til dem, som bo i Gravene og blive om Natten i Afkrogene, dem, som æde Svinekød og have vederstyggelig Suppe i deres Kar;
Phuen dawk ka tahung niteh, arulae hmuen koe ka roe e, vokmoi ka cat ni teh panuettho e moi hang ka pahrap e ni,
5 til dem, som sige: Hold dig hos dig selv, kom ikke nær til mig, thi jeg er hellig over for dig; disse ere en Røg i min Næse, en Ild, som brænder den ganske Dag.
Nama dueng awm haw. Kai koe hnai hanh, nang hlak bet ka thounghnawn ouk ati. Hot patet e taminaw teh, ka hnawng dawk e hmaikhu hoi pou ka kang e hmai patetlah doeh ao awh.
6 Se, det er skrevet for mit Ansigt: Jeg vil ikke tie, før jeg faar betalt, ja, faar betalt det i deres Skød.
Ka hmalah thut lah ao dawkvah, duem kaawm mahoeh, moi ka pathung han. Bokheiyah, na lungtabue dawk na payonnae hoi na mintoenaw e payonnae teh moi ka pathung van han telah BAWIPA ni ati
7 Eders Misgerninger og eders Fædres Misgerninger til Hobe vil jeg betale, siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Højene; deres Løn vil jeg forinden tilmaale dem i deres Skød.
Ahnimouh ni teh, mon kalennaw dawk hmuitui hmai a sawi awh teh, monruinaw dawk ka min a dudam awh. Hatdawkvah, hmaloe a sak awh e hah poe hanelah lungtabue dawk ka bangnue han.
8 Saa siger Herren: Som der findes Most i Vinklasen, og man siger: Fordærv den ikke; thi der er Velsignelse udi den, saa vil jeg gøre for mine Tjeneres Skyld og ikke fordærve alt.
BAWIPA ni bout a dei e teh, misurbom dawk misurtui katha hmu toteh, raphoe hanh, yawhawinae ao ouk ati awh e patetlah ka sannaw hane dawkvah, hottelah ka raphoe mahoeh.
9 Men af Jakob vil jeg lade udgaa en Sæd og af Juda den, som skal arve mine Bjerge; og mine udvalgte skulle arve dem og mine Tjenere bo der.
Jakop catoun thung hoi cati buet touh hai thoseh, Judah catoun thung hoi ka monnaw râw lah ka coe hane thoseh, ka tâco sak han. Kai ni ka rawi e naw ni ram hah râw lah a coe vaiteh, ka sannaw ni kho a sak nah awh han.
10 Og Saron skal blive til en Græsgang for Faar og Akors Dal til et Leje for Øksne, for mit Folk, for dem, som søge mig.
Kai na ka tawng e taminaw hanelah, Sharon teh tutakha lah ao han. Akhor yawn hai maitohu roenae hmuen lah ao han.
11 Men I, som forlade Herren, I, som glemme mit hellige Bjerg, I, som dække Bord for Gad, og I, som skænke fuldt i af blandet Drik for Meni:
Nang teh BAWIPA ka pahnawt e, kaie kathounge mon ka pahnim e, Gad cathut hanelah caboi ka phai pouh e, Meni cathut hanelah kalawt tangcoung e misur ka awi e tami lah na o awh.
12 Eder vil jeg give hen til Sværdet, og I skulle alle bøje eder ned til at slagtes, efterdi jeg kaldte, og I svarede ikke, efterdi jeg talte, og I hørte ikke; men I gjorde det, som var ondt for mine Øjne, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.
Nangmouh teh, na parei vaiteh, tahloi koe na poe awh han. Abuemlahoi na due awh nahanlah na tabut awh han. Bangkongtetpawiteh, nangmouh kai ni na kaw awh navah na pato awh hoeh. Ka dei navah, na thai awh hoeh. Ka hmaitung vah kathout hno na sak awh toe. Ka ngaihoeh e hno hah na rawi awh.
13 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, mine Tjenere skulle æde, men I skulle hungre; se, mine Tjenere skulle drikke, men I skulle tørste; se, mine Tjenere skulle glædes, men I skulle beskæmmes;
Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni a dei e teh, ka sannaw ni a ca awh han. Nangmouh teh na vonhlam awh han. Ka sannaw ni a nei awh han. Nangmouh teh tui na kahran awh han. Ka sannaw ni a konawm awh han. Nangmouh teh na kaya awh han.
14 se, mine Tjenere skulle synge af Hjertens Glæde, men I skulle skrige af Hjertekvide og hyle af Aands Fortvivlelse.
Ka sannaw ni lunghawi laihoi la a sak awh han. Nangmouh teh lungmathoe laihoi na ka awh han. Muitha lungmathoe laihoi na cingou awh han.
15 Og I skulle efterlade mine udvalgte eders Navn til at sværge ved, og den Herre, Herre skal dræbe eder; men sine Tjenere skal han give et nyt Navn.
Nangmouh teh ka rawi e taminaw koe na min thoebo hanelah na ceitakhai awh han. Bawipa Jehovah ni nang hah na thet vaiteh, a sannaw hah min louk hoi a kaw han.
16 Hver den, som velsigner sig i Landet, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og hver den, som sværger i Landet, skal sværge ved den trofaste Gud; thi de forrige Trængsler ere glemte, og de ere borte for mine Øjne.
Talaivan vah mahoima yawhawi ka poe e teh, yuemkamcu e Cathut kâuep laihoi yawhawi a poe han. Talaivan thoe ka bo e teh, Cathut noe laihoi thoe a bo han. Bangkongtetpawiteh, ahmaloe e naw hah pahnim toe. Ka hmaitung vah a kahma toe.
17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og det første skal ikke ihukommes, ej heller rinde nogen i Sinde.
Khenhaw! Kalvan katha hoi talai katha hah ka sak. Ahmaloe e kalvan hoi talai hah pouk mahoeh, pâkuem mahoeh toe.
18 Men glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde.
Ka sak e hno dawkvah, a yungyoe lunghawi awh nateh, konawm awh. Jerusalem dawk ka konawmnae lah khocanaw dawk ka lunghawinae lah ka sak han.
19 Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.
Kai hai Jerusalem kho kecu dawk ka konawm han. Ka taminaw kecu dawk ka lunghawi han. Hote kho dawk khuika lawk hoi hramki lawk bout thai mahoeh toe.
20 Derfra skal ikke ydermere komme noget Barn, som lever faa Dage, eller nogen gammel, som ikke naar sine Dages Tal; thi Drengen skal dø hundrede Aar gammel, og Synderen, som er hundrede Aar gammel, skal kaldes forbandet.
Hote kho dawk a kum kanaw e awm mahoeh. A kum kakuep hoeh e matawng hai awm mahoeh. A kum 100 touh a pha nah kadout e hah camo telah pouk han. Ka yon e tami teh a kum 100 touh a pha nah dout pawiteh, thoebo e tami telah pouk han.
21 Og de skulle bygge Huse og bo deri og plante Vingaarde og æde deres Frugt.
Ahnimouh teh ma ni sak e im dawk ao awh han. Ma ni patue e misur paw a ca awh han.
22 De skulle ikke bygge, at en anden skal bo deri, og ikke plante, at en anden skal æde det; thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine udvalgte skulle til fulde nyde deres Hænders Gerning.
Ahnimouh teh ma ni sak e im hah alouke ni awm nah awh mahoeh. Ahnimouh teh misur a patue e hah alouke ni cat mahoeh. Ka taminaw e hringnae teh thingkung se patetlah a saw vaiteh, ahnimouh teh ma ni sak e hno hah moikasawlah a hno awh han.
23 De skulle ikke have Møje forgæves og ej føde Børn til brat Død; thi de ere den Sæd, som er velsignet af Herren, og deres Afkom skal blive hos dem.
Ka rawi e naw teh, ayawmyin lah tawk awh mahoeh. A kum kaduem e capa khe awh mahoeh. Ma koehoi kamtawng teh, catounnaw teh, BAWIPA ni poe e yawhawinae ka pang e tami lah ao awh han.
24 Og det sker, førend de raabe, da vil jeg svare; naar de endnu tale, da vil jeg høre.
Ahnimouh ni na kaw hoehnahlan ka pato han. A dei awh lahun nah ka thai pouh han.
25 En Ulv og et Lam skulle græsse sammen, og en Løve skal æde Halm som en Okse, og en Slanges Spise skal være Støv, de skulle ikke gøre ondt, ej heller handle fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg, siger Herren.
Asui hoi tuca teh cungtalah rei a pai han toe. Sendek ni maito patetlah hram a ca han. Tahrun teh vaiphu a ca han toe. Kaie mon kathoung pueng dawk buet touh hoi buet touh pacekpahleknae, kâraphoenae awm mahoeh toe telah BAWIPA ni a ti.
