Esajas 4

1 Og syv Kvinder skulle paa den Dag tage fat paa een Mand og sige: Vi ville æde vort eget Brød og klæde os i vore egne Klæder; lad os ikkun kaldes efter dit Navn; borttag vor Forsmædelse!

Ke pacl sac ac tuku, mutan itkosr ac fah sruokya mukul se ac fahk, “Kut ku in sifacna fosrngakin mwe mongo nasr ac nuknuk lasr, tusruktu nunak munas payukyak sesr tuh kut in ku in ekin inem, na kut fah tia mwekin lah kut tia payuk.”

2 Paa den Dag skal Herrens Spire være til Pryd og til Herlighed og Landets Frugt til Stolthed og til Pragt for de undkomne i Israel.

Pacl se ac tuku ke LEUM GOD El ac oru sak in acn uh in kapak fulat ac kato. Mwet Israel nukewa su painmoulla ac fah engan ac insewowo ke fokin acn uh.

3 Og det skal ske, at den, som er bleven tilbage i Zion, og den, som er bleven tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er indskreven til Livet, i Jerusalem,

Elos nukewa su lula in Jerusalem, su God El sulela in moulla, ac fah pangonyuk elos mutal.

4 naar Herren har aftoet Zions Døtres Urenhed og bortskyllet Jerusalems Blodskyld af dens Midte, ved en Aand, som dømmer, og ved en Aand, som optænder en Ild.

Leum El fah nununku ac aknasnasye mutunfacl sac ke ku lulap lal, ac ohlla ma koluk lun Jerusalem ac srah ma sororla we.

5 Og Herren skal skabe over hele Boligen paa Zions Bjerg og over dets Forsamlinger en Sky om Dagen og Røg og skinnende Ildslue om Natten; thi der skal være Dække over alt det, som er herligt.

Na fin Eol Zion, ac faclos nukewa su tukeni we, LEUM GOD El ac supwama sie pukunyeng ke len, ac kulasr ac kalmen e ke fong. Wolana lun God ac fah afunla ac karingin siti sac nufon.

6 Og der skal være en Hytte til Skygge om Dagen imod Hede og til Ly og til Skjul imod Vandskyl og imod Regn.

Wolana lal ac fah luliya siti uh liki fol lun len, ac oru tuh in sie acn in molela ma kosreyukla liki af ac paka.