< Esajas 32 >
1 Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
He aquí que para justicia reinará rey, y príncipes presidirán para juicio.
2 Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
Y será aquel varón como escondedero contra el viento, y como acogida contra el turbión, como riberas de aguas en tierra de sequedad, como sombra de gran peñasco en tierra calurosa.
3 Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
No se cegarán entonces los ojos de los que ven, y los oídos de los que oyen oirán.
4 Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
Y el corazón de los tontos entenderá para saber, y la lengua de los tartamudos será desenvuelta para hablar claramente.
5 En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
El mezquino nunca más será llamado liberal, ni será dicho largo el avariento.
6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
Porque el mezquino hablará mezquindades, y su corazón fabricará iniquidad para hacer la impiedad, y para hablar escarnio contra Jehová, dejando vacía el alma hambrienta, y quitando la bebida al sediento.
7 Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
Cierto el avaro malas medidas tiene: él maquina pensamientos para enredar a los simples con palabras cautelosas, y para hablar en juicio contra el pobre.
8 Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
Mas el liberal pensará liberalidades; y por liberalidades subirá.
9 I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
Mujeres reposadas, levantáos: oíd mi voz, confiadas, escuchád mi razón.
10 Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
Días y años tendréis espanto, o! confiadas; porque la vendimia faltará, y la cosecha no acudirá.
11 Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
Temblád, o! reposadas, turbáos, o! confiadas: despojáos, desnudáos, ceñíd los lomos.
12 De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
Sobre los pechos endecharán, sobre los campos deleitosos, sobre la vid fértil.
13 der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
Sobre la tierra de mi pueblo subirán espinas y cardos; y aun sobre todas las casas de placer en la ciudad de alegría.
14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
Porque los palacios serán desiertos, la multitud de la ciudad cesará: las torres y fortalezas se tornarán cuevas para siempre, donde huelguen asnos monteses, y ganados hagan majada:
15 indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
Hasta que sobre nosotros sea derramado espíritu de lo alto, y el desierto se torne campo labrado, y el campo labrado sea estimado por bosque.
16 og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
Y habitará el juicio en el desierto; y en el campo labrado asentará la justicia.
17 og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
Y el efecto de la justicia será paz, y la labor de justicia reposo, y seguridad para siempre.
18 og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
Y mi pueblo habitará en morada de paz, y en habitaciones de confianzas, y en refrigerios de reposo.
19 Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
Y el granizo, cuando descendiere, será en los montes; y la ciudad será asentada en lugar bajo.
20 Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
¡O dichosos vosotros, los que sembráis sobre todas aguas, los que metéis pie de buey y de asno!