1 Mosebog 11
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Es hatte aber alle Welt einerlei Zunge und Sprache.
2 Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
Da sie nun zogen gen Morgen, fanden sie ein eben Land im Lande Sinear und wohneten daselbst,
3 Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
und sprachen untereinander: Wohlauf, laßt uns Ziegel streichen und brennen! Und nahmen Ziegel zu Stein und Ton zu Kalk
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
und sprachen: Wohlauf, laßt uns eine Stadt und Turm bauen, des Spitze bis an den Himmel reiche, daß wir uns einen Namen machen; denn wir werden vielleicht zerstreuet in alle Länder.
5 Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Da fuhr der HERR hernieder, daß er sähe die Stadt und Turm, die die Menschenkinder baueten.
6 Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
Und der HERR sprach: Siehe, es ist einerlei Volk und einerlei Sprache unter ihnen allen, und haben das angefangen zu tun; sie werden nicht ablassen von allem, das sie vorgenommen haben zu tun.
7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Wohlauf, laßt uns herniederfahren und ihre Sprache daselbst verwirren, daß keiner des andern Sprache vernehme.
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Also zerstreuete sie der HERR von dannen in alle Länder, daß sie mußten aufhören, die Stadt zu bauen.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
Daher heißt ihr Name Babel, daß der HERR daselbst verwirret hatte aller Länder Sprache und sie zerstreuet von dannen in alle Länder.
10 Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
Dies sind die Geschlechter Sems: Sem war hundert Jahre alt und zeugete Arphachsad, zwei Jahre nach der Sintflut;
11 Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte danach fünfhundert Jahre und zeugete Söhne und Töchter.
12 Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
Arphachsad war fünfunddreißig Jahre alt und zeugete Salah;
13 Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte danach vierhundertunddrei Jahre und zeugete Söhne und Töchter.
14 Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
Salah war dreißig Jahre alt und zeugete Eber;
15 Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte danach vierhundertunddrei Jahre und zeugete Söhne und Töchter.
16 Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
Eber war vierunddreißig Jahre alt und zeugete Peleg;
17 Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte danach vierhundertunddreißig Jahre und zeugete Söhne und Töchter.
18 Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
Peleg war dreißig Jahre alt und zeugete Regu;
19 Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte danach zweihundertundneun Jahre und zeugete Söhne und Töchter.
20 Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
Regu war zweiunddreißig Jahre alt und zeugete Serug;
21 Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte danach zweihundertundsieben Jahre und zeugete Söhne und Töchter.
22 Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
Serug war dreißig Jahre alt und zeugete Nahor;
23 Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte danach zweihundert Jahre und zeugete Söhne und Töchter.
24 Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
Nahor war neunundzwanzig Jahre alt und zeugete Tharah;
25 Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
und lebte danach hundertundneunzehn Jahre und zeugete Söhne und Töchter.
26 Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
Tharah war siebenzig Jahre alt und zeugete Abram, Nahor und Haran.
27 Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
Dies sind die Geschlechter Tharahs: Tharah zeugete Abram, Nahor und Haran. Aber Haran zeugete Lot.
28 Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
Haran aber starb vor seinem Vater Tharah in seinem Vaterland zu Ur in Chaldäa.
29 Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
Da nahmen Abram und Nahor Weiber. Abrams Weib hieß Sarai und Nahors Weib Milka, Harans Tochter, der ein Vater war der Milka und der Jiska.
30 Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
Aber Sarai war unfruchtbar und hatte kein Kind.
31 Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
Da nahm Tharah seinen Sohn Abram und Lot, seines Sohns Harans Sohn, und seine Schnur Sarai, seines Sohns Abrams Weib, und führete sie von Ur aus Chaldäa, daß er ins Land Kanaan zöge; und sie kamen gen Haran und wohneten daselbst.
32 Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
Und Tharah ward zweihundertundfünf Jahre alt und starb in Haran.
