2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Locutus est autem David Domino verba carminis huius, in die qua liberavit eum Dominus de manu omnium inimicorum suorum, et de manu Saul,
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
et ait: Dominus petra mea, et robur meum, et salvator meus.
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Deus fortis meus sperabo in eum: scutum meum, et cornu salutis meæ: elevator meus, et refugium meum: salvator meus, de iniquitate liberabis me.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Laudabilem invocabo Dominum: et ab inimicis meis salvus ero.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Quia circumdederunt me contritiones mortis: torrentes Belial terruerunt me.
Funes inferni circumdederunt me: prævenerunt me laquei mortis. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
In tribulatione mea invocabo Dominum, et ad Deum meum clamabo: et exaudiet de templo suo vocem meam, et clamor meus venit ad aures eius.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Commota est et contremuit terra: fundamenta montium concussa sunt, et conquassata, quoniam iratus est eis.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Ascendit fumus de naribus eius, et ignis de ore eius vorabit: carbones succensi sunt ab eo.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Inclinavit cælos, et descendit: et caligo sub pedibus eius.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Et ascendit super cherubim, et volavit: et lapsus est super pennas venti.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Posuit tenebras in circuitu suo latibulum: cribrans aquas de nubibus cælorum.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
Præ fulgore in conspectu eius, succensi sunt carbones ignis.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
Tonabit de cælo Dominus: et Excelsus dabit vocem suam.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Misit sagittas et dissipavit eos: fulgur, et consumpsit eos.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Et apparuerunt effusiones maris, et revelata sunt fundamenta orbis ab increpatione Domini, ab inspiratione spiritus furoris eius.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Misit de excelso, et assumpsit me: et extraxit me de aquis multis.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Liberavit me ab inimico meo potentissimo, et ab his qui oderant me: quoniam robustiores me erant.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Prævenit me in die afflictionis meæ, et factus est Dominus firmamentum meum.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Et eduxit me in latitudinem: liberavit me, quia complacui ei.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam: et secundum munditiam manuum mearum reddet mihi.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Quia custodivi vias Domini, et non egi impie, a Deo meo.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Omnia enim iudicia eius in conspectu meo: et præcepta eius non amovi a me.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Et ero perfectus cum eo: et custodiam me ab iniquitate mea.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Et restituet mihi Dominus secundum iustitiam meam: et secundum munditiam manuum mearum, in conspectu oculorum suorum.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Cum sancto sanctus eris: et cum robusto perfectus.
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Cum electo electus eris: et cum perverso perverteris.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Et populum pauperem salvum facies: oculisque tuis excelsos humiliabis.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Quia tu lucerna mea Domine: et tu Domine illuminabis tenebras meas.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
In te enim curram accinctus: in Deo meo transiliam murum.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Deus, immaculata via eius, eloquium Domini igne examinatum: scutum est omnium sperantium in se.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Quis est Deus præter Dominum: et quis fortis præter Deum nostrum?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Deus qui accinxit me fortitudine: et complanavit perfectam viam meam.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Coæquans pedes meos cervis, et super excelsa mea statuens me.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Docens manus meas ad prælium, et componens quasi arcum æreum brachia mea.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Dedisti mihi clypeum salutis tuæ: et mansuetudo tua multiplicavit me.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Dilatabis gressus meos subtus me: et non deficient tali mei.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Persequar inimicos meos, et conteram: et non convertar donec consumam eos.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Consumam eos et confringam, ut non consurgant: cadent sub pedibus meis.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Accinxisti me fortitudine ad prælium: incurvasti resistentes mihi subtus me.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Inimicos meos dedisti mihi dorsum: odientes me, et disperdam eos.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Clamabunt, et non erit qui salvet, ad Dominum, et non exaudiet eos.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Delebo eos ut pulverem terræ: quasi lutum platearum comminuam eos atque confringam.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Salvabis me a contradictionibus populi mei: custodies me in caput Gentium: populus, quem ignoro, serviet mihi.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Filii alieni resistent mihi, auditu auris obedient mihi.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Filii alieni defluxerunt, et contrahentur in angustiis suis.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
Vivit Dominus, et benedictus Deus meus: et exaltabitur Deus fortis salutis meæ.
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Deus qui das vindictas mihi, et deiicis populos sub me.
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Qui educis me ab inimicis meis, et a resistentibus mihi elevas me: a viro iniquo liberabis me:
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Propterea confitebor tibi Domine in gentibus: et nomini tuo cantabo.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
Magnificans salutes regis sui, et faciens misericordiam Christo suo David, et semini eius in sempiternum.
