2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Or, David dit au Seigneur les paroles de ce cantique, au jour où le Seigneur le délivra de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Et il dit: Le Seigneur est mon rocher, et ma force, et mon sauveur.
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Dieu est mon fort, j’espérerai en lui; il est mon bouclier, l’appui de mon salut; c’est lui qui m’élève, et qui est mon refuge; mon Sauveur, vous me délivrerez de l’iniquité.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
J’invoquerai le Seigneur, digne de louanges, et je serai délivré de mes ennemis.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Parce que les brisements de la mort m’ont environné, les torrents de Bélial m’ont épouvanté.
Les liens de l’enfer m’ont environné, les lacs de la mort m’ont enveloppé. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Dans ma tribulation, j’invoquerai le Seigneur, et c’est vers mon Dieu que je crierai, et il exaucera ma voix de son temple, et mon cri viendra jusqu’à ses oreilles.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
La terre s’est émue et a tremblé; les fondements des montagnes ont été agités et ébranlés, parce que le Seigneur s’est irrité contre elles.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Une fumée est montée de ses narines, et un feu sorti de sa bouche dévorera; des charbons en ont été allumés.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Il a incliné les cieux, et il est descendu, et un nuage obscur était sous ses pieds.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Il a monté sur des chérubins, et il a pris son vol, et il s’est élancé sur des ailes de vent.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Il a mis des ténèbres autour de lui pour se cacher; il a fait distiller des eaux des nuées des cieux.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
À la lumière qui éclate en sa présence, des charbons de feu se sont allumés.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
Le Seigneur tonnera du ciel, et le Très-Haut élèvera sa voix.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Il a lancé des flèches, et il les a dissipés; la foudre, et il les a consumés.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Alors ont paru les abîmes de la mer, les fondements du monde ont été mis à nu, à la menace du Seigneur, au souffle du vent de sa colère.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Il a envoyé d’en haut, et il m’a pris, et il m’a retiré d’un gouffre d’eaux.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Il m’a délivré de mon ennemi très puissant, et de ceux qui me haïssaient, parce qu’ils étaient plus forts que moi.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Il m’a prévenu au jour de mon affliction, et le Seigneur s’est fait mon appui.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Et il m’a mis au large; il m’a délivré, parce que je lui ai plu.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Le Seigneur me rétribuera selon ma justice, et il me rendra selon la pureté de mes mains,
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Parce que j’ai gardé les voies du Seigneur, et que je n’ai pas agi avec impiété en m’éloignant de mon Dieu.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Tous ses jugements sont devant mes yeux, et je n’ai point éloigné ses préceptes de moi.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Et je serai parfait avec lui, et je me garderai de mon iniquité.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Et le Seigneur me rendra selon ma justice, et selon la pureté de mes mains devant ses yeux.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Avec un saint vous serez saint, et avec un fort, parfait.
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Avec un homme excellent, vous serez excellent, et avec un pervers, vous agirez selon sa perversité.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Vous sauverez un peuple pauvre, et par vos yeux vous humilierez les superbes.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Parce que c’est vous, Seigneur, qui êtes ma lampe; vous, qui illuminez mes ténèbres.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Car avec vous je courrai tout prêt au combat; avec mon Dieu, je franchirai un mur.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Dieu, sa voie est sans tache, la parole du Seigneur est éprouvée par le feu; il est le bouclier de tous ceux qui espèrent en lui.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Qui est Dieu, excepté le Seigneur? et qui est le fort, excepté notre Dieu?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Le Dieu qui m’a revêtu de force, et qui m’a aplani ma voie parfaite;
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Egalant mes pieds aux cerfs, et m’établissant sur mes lieux élevés;
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Instruisant mes mains au combat, et rendant mes bras comme un arc d’airain.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Vous m avez donné le bouclier de votre salut, et votre bonté ma multiplié.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Vous agrandirez mes pas sous moi, et mes talons ne chancelleront point.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Je poursuivrai mes ennemis, et je les briserai; et je ne reviendrai point jusqu’à ce que je les détruise.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Je les détruirai et les briserai, de manière qu’ils ne se relèvent point; ils tomberont sous mes pieds.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Vous m’avez revêtu de force pour le combat, vous avez fait plier sous moi ceux qui me résistaient.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Vous m’avez livré mes ennemis par derrière; ceux qui me haïssaient, et je les exterminerai.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Ils crieront, et il n’y aura personne qui les sauve; ils crieront vers le Seigneur, et il ne les exaucera pas.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Je les dissiperai comme de la poussière de la terre, et je les broierai comme de la boue de rues et les briserai.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Vous me sauverez des contradictions de mon peuple; vous me garderez pour chef de nations; un peuple que j’ignore me servira.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Des fils d’étranger me résisteront; en écoutant de leurs oreilles, ils m’obéiront.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Des fils d’étranger se sont dispersés, et ils seront resserrés dans leurs défilés.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
Le Seigneur vit, et béni mon Dieu! et le Dieu fort de mon salut sera exalté;
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Vous, le Dieu qui me donnez des vengeances, et qui abattez des peuples sous moi;
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Qui m’arrachez à mes ennemis et qui m’élevez au-dessus de ceux qui me résistent: vous me délivrerez de l’homme inique.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
À cause de cela, je vous confesserai. Seigneur, parmi les nations, et je chanterai votre nom,
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
Qui exalte les victoires de son roi, et qui fait miséricorde à son christ, David, et à sa postérité pour toujours.
