< Første Krønikebog 16 >

1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
Après qu’on eut amené l’arche de Dieu, on la plaça au milieu de la tente que David avait dressée pour elle, et l’on offrit devant Dieu des holocaustes et des sacrifices d’actions de grâces.
2 Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
Quand David eut achevé d’offrir les holocaustes et les sacrifices d’actions de grâces, il bénit le peuple au nom de l’Éternel.
3 Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
Puis il distribua à tous ceux d’Israël, hommes et femmes, à chacun un pain, une portion de viande et un gâteau de raisins.
4 Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
Il remit à des Lévites la charge de faire le service devant l’arche de l’Éternel, d’invoquer, de louer et de célébrer l’Éternel, le Dieu d’Israël.
5 — Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
C’étaient: Asaph, le chef; Zacharie, le second après lui, Jeïel, Schemiramoth, Jehiel, Matthithia, Éliab, Benaja, Obed-Édom et Jeïel. Ils avaient des instruments de musique, des luths et des harpes; et Asaph faisait retentir les cymbales.
6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
Les sacrificateurs Benaja et Jachaziel sonnaient continuellement des trompettes devant l’arche de l’alliance de Dieu.
7 Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
Ce fut en ce jour que David chargea pour la première fois Asaph et ses frères de célébrer les louanges de l’Éternel.
8 Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
Louez l’Éternel, invoquez son nom! Faites connaître parmi les peuples ses hauts faits!
9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
Chantez, chantez en son honneur! Parlez de toutes ses merveilles!
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
Glorifiez-vous de son saint nom! Que le cœur de ceux qui cherchent l’Éternel se réjouisse!
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
Ayez recours à l’Éternel et à son appui, Cherchez continuellement sa face!
12 Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
Souvenez-vous des prodiges qu’il a faits, De ses miracles et des jugements de sa bouche,
13 I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
Race d’Israël, son serviteur, Enfants de Jacob, ses élus!
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
L’Éternel est notre Dieu; Ses jugements s’exercent sur toute la terre.
15 Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
Rappelez-vous à toujours son alliance, Ses promesses pour mille générations,
16 som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
L’alliance qu’il a traitée avec Abraham, Et le serment qu’il a fait à Isaac;
17 og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
Il l’a érigée pour Jacob en loi, Pour Israël en alliance éternelle,
18 der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
Disant: Je te donnerai le pays de Canaan Comme l’héritage qui vous est échu.
19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
Ils étaient alors peu nombreux, Très peu nombreux, et étrangers dans le pays,
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
Et ils allaient d’une nation à l’autre Et d’un royaume vers un autre peuple;
21 Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
Mais il ne permit à personne de les opprimer, Et il châtia des rois à cause d’eux:
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
Ne touchez pas à mes oints, Et ne faites pas de mal à mes prophètes!
23 Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
Chantez à l’Éternel, vous tous habitants de la terre! Annoncez de jour en jour son salut;
24 Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
Racontez parmi les nations sa gloire, Parmi tous les peuples ses merveilles!
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
Car l’Éternel est grand et très digne de louange, Il est redoutable par-dessus tous les dieux;
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Car tous les dieux des peuples sont des idoles, Et l’Éternel a fait les cieux.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
La majesté et la splendeur sont devant sa face, La force et la joie sont dans sa demeure.
28 Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
Familles des peuples, rendez à l’Éternel, Rendez à l’Éternel gloire et honneur!
29 Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
Rendez à l’Éternel gloire pour son nom! Apportez des offrandes et venez en sa présence, Prosternez-vous devant l’Éternel avec de saints ornements!
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
Tremblez devant lui, vous tous habitants de la terre! Le monde est affermi, il ne chancelle point.
31 Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
Que les cieux se réjouissent, et que la terre soit dans l’allégresse! Que l’on dise parmi les nations: L’Éternel règne!
32 Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
Que la mer retentisse avec tout ce qu’elle contient! Que la campagne s’égaie avec tout ce qu’elle renferme!
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
Que les arbres des forêts poussent des cris de joie Devant l’Éternel! Car il vient pour juger la terre.
34 Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
Louez l’Éternel, car il est bon, Car sa miséricorde dure à toujours!
35 og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
Dites: Sauve-nous, Dieu de notre salut, Rassemble-nous, et retire-nous du milieu des nations, Afin que nous célébrions ton saint nom Et que nous mettions notre gloire à te louer!
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
Béni soit l’Éternel, le Dieu d’Israël, D’éternité en éternité! Et que tout le peuple dise: Amen! Louez l’Éternel!
37 Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
David laissa là, devant l’arche de l’alliance de l’Éternel, Asaph et ses frères, afin qu’ils fussent continuellement de service devant l’arche, remplissant leur tâche jour par jour.
38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
Il laissa Obed-Édom et Hosa avec leurs frères, au nombre de soixante-huit, Obed-Édom, fils de Jeduthun, et Hosa, comme portiers.
39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
Il établit le sacrificateur Tsadok et les sacrificateurs, ses frères, devant le tabernacle de l’Éternel, sur le haut lieu qui était à Gabaon,
40 at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
pour qu’ils offrissent continuellement à l’Éternel des holocaustes, matin et soir, sur l’autel des holocaustes, et qu’ils accomplissent tout ce qui est écrit dans la loi de l’Éternel, imposée par l’Éternel à Israël.
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
Auprès d’eux étaient Héman et Jeduthun, et les autres qui avaient été choisis et désignés par leurs noms pour louer l’Éternel. Car sa miséricorde dure à toujours.
42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
Auprès d’eux étaient Héman et Jeduthun, avec des trompettes et des cymbales pour ceux qui les faisaient retentir, et avec des instruments pour les cantiques en l’honneur de Dieu. Les fils de Jeduthun étaient portiers.
43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.
Tout le peuple s’en alla chacun dans sa maison, et David s’en retourna pour bénir sa maison.

< Første Krønikebog 16 >