Žalmy 80
1 Přednímu z kantorů na šošannim, žalm svědectví, Azafovi. Ó pastýři Izraelský, pozoruj, kterýž vodíš Jozefa jako stádo, kterýž sedíš nad cherubíny, ó zastkvějž se.
Til sangmesteren; efter "Liljer"; et vidnesbyrd av Asaf; en salme. Israels hyrde, vend øret til, du som fører Josef som en hjord! Du som troner over kjerubene, åpenbar dig i herlighet!
2 Před Efraimem, Beniaminem a Manasse vzbuď moc svou, a přispěj k spasení našemu.
Vekk op ditt velde for Efra'im og Benjamin og Manasse, og kom oss til frelse!
3 Ó Bože, navrať nás, a dejž, ať nám svítí oblíčej tvůj, a spaseni budeme.
Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
4 Hospodine Bože zástupů, dokudž se přísně stavěti budeš k modlitbám lidu svého?
Herre, Gud, hærskarenes Gud hvor lenge har du latt din vrede ryke uten å ense ditt folks bønn!
5 Nakrmil jsi je chlebem pláče, a dals jim vypiti slz míru velikou.
Du har gitt dem tårebrød å ete og tårer å drikke i fullt mål.
6 Postavils nás k sváru sousedům našim, a nepřátelé naši aby sobě posměch z nás činili.
Du gjør oss til en trette for våre naboer, og våre fiender spotter med lyst.
7 Ó Bože zástupů, navrať nás, a dej, ať nám svítí oblíčej tvůj, a spaseni budeme.
Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
8 Ty jsi kmen vinný z Egypta přenesl, vyhnal jsi pohany, a vsadils jej.
Et vintre tok du op fra Egypten, du drev hedningefolk ut og plantet det.
9 Uprázdnil jsi mu, a učinils, aby se vkořenil, i zemi naplnil.
Du ryddet op for det, og det festet sine røtter og fylte landet.
10 Přikryty jsou hory stínem jeho, a réví jeho jako nejvyšší cedrové.
Fjell blev skjult av dets skygge, og Guds sedrer av dets grener.
11 Vypustil ratolesti své až k moři, a až do řeky rozvody své.
Det strakte ut sine grener til havet og sine skudd bort imot elven.
12 I pročež jsi rozbořil hradbu vinice, tak aby každý, kdož by tudy šel, trhati z ní mohl?
Hvorfor har du revet ned dets hegn, så alle de som går forbi på veien, plukker av det?
13 Vepř divoký zryl ji, a zvěř polní spásla ji.
Svinet fra skogen gnager på det, og hvad som rører sig på marken, eter av det.
14 Ó Bože zástupů, obrať se již, popatř s nebe, viz a navštěv kmen vinný tento,
Gud, hærskarenes Gud, vend tilbake, sku ned fra himmelen og se og ta dig av dette vintre
15 Vinici tu, kterouž štípila pravice tvá, a mladistvé réví, kteréž jsi zmocnil sobě.
og vern om det som din høire hånd har plantet, og om den sønn du har utvalgt dig!
16 Popálenať jest ohněm a poroubána, od žehrání oblíčeje tvého hyne.
Det er brent med ild, det er avhugget; for ditt åsyns trusel går de under.
17 Budiž ruka tvá nad mužem pravice tvé, nad synem člověka, kteréhož jsi zmocnil sobě,
La din hånd være over den mann som er ved din høire hånd, over den menneskesønn du har utvalgt dig,
18 A neodstoupímeť od tebe; zachovej nás při životu, ať jméno tvé vzýváme.
så vil vi ikke vike fra dig! Gjør oss levende igjen, så vil vi påkalle ditt navn!
19 Hospodine Bože zástupů, navratiž nás zase, a dej, ať nám svítí oblíčej tvůj, a spaseni budeme.
Herre, Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
