4 Mojžišova 33
1 Tato jsou tažení synů Izraelských, kteříž vyšli z země Egyptské po houfích svých, pod spravou Mojžíše a Arona.
Disse ere Israels Børns Rejser, da de vare uddragne af Ægyptens Land, efter deres Hære, under Mose og Aron.
2 Sepsal pak Mojžíš vycházení jejich podlé toho, jakž táhli k rozkazu Hospodinovu. Tato jsou tedy vycházení jejich podlé toho, jakž táhli.
Og Mose opskrev de Steder, fra hvilke de paa deres Rejser efter Herrens Mund droge ud, og disse ere deres Rejser efter de Steder, fra hvilke de droge ud.
3 Nejprv z Ramesses jdouce prvního měsíce, v patnáctý den téhož prvního měsíce, nazejtří po slavnosti Fáze vyšli synové Izraelští v ruce silné před očima všech Egyptských,
Nemlig, de rejste fra Raamses i den første Maaned, paa den femtende Dag i den første Maaned; paa den anden Paaskedag udgik Israels Børn ved en høj Haand for alle Ægypternes Øjne.
4 Kdyžto Egyptští pochovávali všecky prvorozené, kteréž zbil Hospodin mezi nimi, a při bozích jejich vykonal Hospodin soudy své.
Og da begrove Ægypterne alle førstefødte, som Herren havde ihjelslaaet iblandt dem; og Herren havde holdt Dom over deres Guder.
5 Hnuvše se tedy synové Izraelští z Ramesses, položili se v Sochot.
Og Israels Børn rejste fra Raamses, og de lejrede sig i Sukot.
6 Potom hnuvše se z Sochot, položili se v Etam, jenž jest při kraji pouště.
Og de rejste fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørken.
7 A hnuvše se z Etam, navrátili se zase k Fiarot, jenž jest před Belsefon, a položili se před Magdalem.
Og de rejste fra Etham og vendte om til Pi-Hakiroth, som er lige for Baal-Zefon, og de lejrede sig lige foran Migdol.
8 A hnuvše se z Fiarot, šli prostředkem moře na poušť, a ušedše tří dnů cesty po poušti Etam, položili se v Marah.
Og de rejste fra Pi-Hakiroth og gik midt igennem Havet ind i Ørken, og de gik tre Dages Rejse i Ethams Ørk, og de lejrede sig i Mara.
9 Jdouce pak z Marah, přišli do Elim, kdežto bylo dvanácte studnic vod, a sedmdesáte palm. I položili se tu.
Og de rejste fra Mara og kom til Elim; men i Elim vare tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig der.
10 A hnuvše se z Elim, položili se u moře Rudého.
Og de rejste fra Elim, og de lejrede sig ved det røde Hav.
11 Potom hnuvše se od moře Rudého, položili se na poušti Sin.
Og de rejste fra det røde Hav og de lejrede sig i den Ørk Sin.
12 A když se hnuli z pouště Sin, položili se v Dafka.
Og de rejste fra den Ørk Sin, og de lejrede sig i Dofka.
13 A hnuvše se z Dafka, položili se v Halus.
Og de rejste fra Dofka, og de lejrede sig i Alus.
14 Hnuvše se pak z Halus, rozbili stany v Rafidim, kdežto lid neměl vody ku pití.
Og de rejste fra Alus, og de lejrede sig i Refidim; og der havde Folket ikke Vand at drikke.
15 A hnuvše se z Rafidim, položili se na poušti Sinai.
Og de rejste fra Refidim, og de lejrede sig i Sinai Ørk.
16 Hnuvše se pak z pouště Sinai, položili se v Kibrot Hattáve.
Og de rejste fra Sinai Ørk, og de lejrede sig i Kibroth-Hattaava.
17 A když se hnuli z Kibrot Hattáve, položili se v Hazerot.
Og de rejste fra Kibroth-Hattaava, og de lejrede sig i Hazeroth.
18 Hnuvše se pak z Hazerot, položili se v Retma.
Og de rejste fra Hazeroth, og de lejrede sig i Rithma.
19 A z Retma hnuvše se, položili se v Remmon Fáres.
Og de rejste fra Rithma, og de lejrede sig i Rimmon-Perez.
20 Potom hnuvše se z Remmon Fáres, položili se v Lebna.
Og de rejste fra Rimmon-Perez, og de lejrede sig i Libna.
21 A hnuvše se z Lebna, položili se v Ressa.
Og de rejste fra Libna, og de lejrede sig i Rissa.
22 A hnuvše se z Ressa, položili se v Cehelot.
Og de rejste fra Rissa, og de lejrede sig i Kehelath.
23 Z Cehelot pak hnuvše se, položili se na hoře Sefer.
Og de rejste fra Kehelath, og de lejrede sig paa Sefers Bjerg.
24 A když se hnuli s hory Sefer, položili se v Arad.
Og de rejste fra Sefers Bjerg, og de lejrede sig i Harada.
25 A hnuvše se z Arad, položili se v Machelot.
Og de rejste fra Harada, og de lejrede sig i Makeheloth.
26 Potom hnuvše se z Machelot, položili se v Tahat.
Og de rejste fra Makeheloth, og de lejrede sig i Thabath.
27 A hnuvše se z Tahat, položili se v Tár.
Og de rejste fra Thabath, og de lejrede sig i Thara.
28 A když se hnuli z Tár, položili se v Metka.
Og de rejste fra Thara, og de lejrede sig i Mithka.
29 A hnuvše se z Metka, položili se v Esmona.
Og de rejste fra Mithka, og de lejrede sig i Hasmona.
30 Z Esmona pak hnuvše se, položili se v Moserot.
Og de rejste fra Hasmona, og de lejrede sig i Moseroth.
31 A když se hnuli z Moserot, položili se v Benejakan.
Og de rejste fra Moseroth, og de lejrede sig i Bne-Jaakan.
32 A hnuvše se z Benejakan, položili se v Chor Gidgad.
Og de rejste fra Bne-Jaakan, og de lejrede sig i Horhagidgad.
33 A hnuvše se z Chor Gidgad, položili se v Jotbata.
Og de rejste fra Horhagidgad, og de lejrede sig i Jothbata.
34 Když se pak hnuli z Jotbata, položili se v Habrona.
Og de rejste fra Jothbata, og de lejrede sig i Abrona.
35 A z Habrona hnuvše se, položili se v Aziongaber.
Og de rejste fra Abrona, og de lejrede sig i Eziongeber.
36 A odtud hnuvše se, položili se na poušti Tsin, jenž jest Kádes.
Og de rejste fra Eziongeber, og de lejrede sig i den Ørk Zin, det er Kades.
37 A hnuvše se z Kádes, položili se na hoře řečené Hor, při končinách země Edomské.
Og de rejste fra Kades, og de lejrede sig ved det Bjerg Hor, ved det yderste af Edoms Land.
38 Tu vstoupil Aron kněz na horu, jenž slove Hor, k rozkazu Hospodinovu, a umřel tam, léta čtyřidcátého po vyjití synů Izraelských z země Egyptské, v první den měsíce pátého.
Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter Herrens Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden.
39 A byl Aron ve stu ve dvadcíti a třech letech, když umřel na hoře Hor.
Og Aron var hundrede og tre og tyve Aar gammel, da han døde paa det Bjerg Hor.
40 Uslyšel také Kananejský král v Arad, kterýž bydlil na poledne v zemi Kananejské, že by táhli synové Izraelští.
Og Kananiten, Arads Konge, som boede Sønder paa i Landet Kanaan, hørte om Israels Børns Komme.
41 Tedy hnuvše se s hory Hor, položili se v Salmona.
Og de rejste fra det Bjerg Hor, og de lejrede sig i Zalmona.
42 A hnuvše se z Salmona, položili se v Funon.
Og de rejste fra Zalmona, og de lejrede sig i Funon.
43 Z Funon pak hnuvše se, položili se v Obot.
Og de rejste fra Funon, og de lejrede sig i Oboth.
44 A když se hnuli z Obot, rozbili stany při pahrbcích hor Abarim, na pomezí Moábském.
Og de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abarims Høje, ved Moabiternes Landemærke.
45 Potom hnuvše se od těch pahrbků, položili se v Dibongad.
Og de rejste fra Højene, og de lejrede sig i Dibon-Gad.
46 Z Dibongad hnuvše se, položili se v Helmondeblataim.
Og de rejste fra Dibon-Gad, og de lejrede sig i Almon-Diblathaim.
47 A když se hnuli z Helmondeblataim, položili se na horách Abarim proti Nébo.
Og de rejste fra Almon-Diblathaim, og de lejrede sig ved Abarims Bjerge, foran Nebo.
48 Odšedše pak z hor Abarim, položili se na rovinách Moábských, při Jordánu proti Jerichu.
Og de rejste fra Abarims Bjerge, og de lejrede sig paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.
49 A rozbili stany při Jordánu, od Betsimot až do Abelsetim, na rovinách Moábských.
Men de lejrede sig ved Jordanen, fra Beth-Jesimoth til Abel Sittim, paa Moabiternes slette Marker.
50 Mluvil pak Hospodin k Mojžíšovi na rovinách Moábských, při Jordánu naproti Jerichu, řka:
Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:
51 Mluv k synům Izraelským a rci jim: Když přejdete Jordán, a vejdete do země Kananejské,
Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Kanaans Land,
52 Vyžeňte všecky obyvatele země té od tváři vaší, a zkazte všecky rytiny jejich; i všecky obrazy slité jejich zkazte, všecky také výsosti jejich zbořte.
da skulle I fordrive alle Landets Indbyggere for eder og tilintetgøre alle deres Billedstøtter; og I skulle tilintetgøre alle deres støbte Billeder og ødelægge alle deres Høje.
53 A když vyženete obyvatele země, bydliti budete v ní; nebo vám jsem dal tu zemi, abyste jí dědičně vládli.
Og I skulle indtage Landet og bo derudi; thi eder har jeg givet Landet til at eje det.
54 Kteroužto rozdělíte sobě k dědictví losem, vedlé čeledí svých. Kterých jest více, těm větší dědictví dáte, kterých pak jest méně, těm menší dědictví dáte. Na kterém místě komu los padne, to jemu bude; podlé pokolení otců svých dědictví dosáhnete.
Og I skulle tage Landet til Arv ved Lodkastning efter eders Slægter; den som har mange, hans Arv skulle I gøre stor, og den som har faa, hans Arv skal du gøre liden; hvor Loddet udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.
55 Pakli nevyženete obyvatelů země od tváři své, tedy ti, kterýchž zanecháte, budou vám jako trní v očích vašich, a jako ostnové po bocích vašich, a budou vás ssužovati na zemi, na kteréž vy bydliti budete.
Og dersom I ikke fordrive Landets Indbyggere fra eders Ansigt, da skulle de, som I lade blive tilovers af dem, vorde til Torne i eders Øjne og til Brodde i eders Sider, og de skulle trænge eder i det Land, som I bo udi.
56 A na to přijde, abych to, což jsem jim umínil učiniti, vám učinil.
Saa skal det ske, at ligesom jeg tænkte at gøre ved dem, saaledes vil jeg gøre ved eder.
