1 Mojžišova 11
1 Byla pak všecka země jazyku jednoho a řeči jedné.
Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
2 I stalo se, když se brali od východu, nalezli pole v zemi Sinear, a bydlili tam.
Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
3 A řekli jeden druhému: Nuže, nadělejme cihel, a vypalme je ohněm. I měli cihly místo kamení, a zemi lepkou místo vápna.
Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
4 Nebo řekli: Nuže, vystavějme sobě město a věži, jejíž by vrch dosahal k nebi; a tak učiňme sobě jméno, abychom nebyli rozptýleni po vší zemi.
Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
5 Sstoupil pak Hospodin, aby viděl to město a věži, kterouž stavěli synové lidští.
Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
6 A řekl Hospodin: Aj, lid jeden a jazyk jeden všechněch těchto, a toť jest začátek díla jejich; nyní pak nedadí sobě v tom překaziti, což umínili dělati.
Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
7 Protož sstupme a změťme tam jazyk jejich, aby jeden druhého jazyku nerozuměl.
Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
8 A tak rozptýlil je Hospodin odtud po vší zemi; i přestali stavěti města toho.
Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
9 Protož nazváno jest jméno jeho Bábel; nebo tu zmátl Hospodin jazyk vší země; a odtud rozptýlil je Hospodin po vší zemi.
Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
10 Titoť jsou rodové Semovi: Sem, když byl ve stu letech, zplodil Arfaxada ve dvou letech po potopě.
Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.
11 A byl živ Sem po zplození Arfaxada pět set let; a plodil syny a dcery.
Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
12 Arfaxad pak živ byl pět a třidceti let, a zplodil Sále.
Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.
13 A po zplození Sále živ byl Arfaxad čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
14 Sále také živ byl třidceti let, a zplodil Hebera.
Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.
15 A živ byl Sále po zplození Hebera čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.
16 Živ pak byl Heber čtyři a třidceti let, a zplodil Pelega.
Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.
17 A živ byl Heber po zplození Pelega čtyři sta a třidceti let; a plodil syny a dcery.
Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.
18 Peleg pak živ byl třidceti let, a zplodil Réhu.
Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu.
19 A živ byl Peleg po zplození Réhu dvě stě a devět let; a plodil syny a dcery.
Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre.
20 Réhu také živ byl třidceti a dvě létě, a zplodil Sáruga.
Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug.
21 A po zplození Sáruga živ byl Réhu dvě stě a sedm let; a plodil syny a dcery.
Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre.
22 Živ pak byl Sárug třidceti let, a zplodil Náchora.
Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor.
23 A byl živ Sárug po zplození Náchora dvě stě let; a plodil syny a dcery.
Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre.
24 Náchor pak živ byl dvadceti a devět let, a zplodil Táre.
Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara.
25 A živ byl Náchor po zplození Táre sto a devatenácte let; a plodil syny a dcery.
Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre.
26 Živ pak byl Táre sedmdesáte let, a zplodil Abrama, Náchora a Hárana.
Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran.
27 Tito jsou pak rodové Táre: Táre zplodil Abrama, Náchora a Hárana; Háran pak zplodil Lota.
Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot.
28 Umřel pak Háran prvé než Táre otec jeho v zemi narození svého, totiž v Ur Kaldejských.
Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa.
29 I zpojímali sobě ženy Abram a Náchor; jméno ženy Abramovy Sarai, a jméno ženy Náchorovy Melcha, dcera Háranova, kterýž byl otec Melchy a Jeschy.
Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
30 Byla pak Sarai neplodná, a neměla dětí.
Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn.
31 I vzal Táre Abrama syna svého, a Lota syna Háranova, vnuka svého, a Sarai nevěstu svou, ženu Abrama syna svého, a vyšli spolu z Ur Kaldejských, aby se brali do země Kananejské, a přišli až do Cháran, a bydlili tam.
Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der.
32 A byli dnové Táre dvě stě a pět let; i umřel Táre v Cháran.
Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
