Mudre Izreke 1
1 Mudre izreke Salomona, sina Davidova, kralja izraelskog:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 da se spozna mudrost i pouka, da se shvate razumne riječi;
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 da se primi umna pouka, pravda i pravica i nepristranost;
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 da se dade pamet neiskusnima, mladiću znanje i umijeće;
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 kad mudar čuje, da umnoži znanje, a razuman steče mudrije misli;
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 da razumije izreke i prispodobe, riječi mudraca i njihove zagonetke.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 Strah je Gospodnji početak spoznaje, ali ludi preziru mudrost i pouku.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Poslušaj, sine moj, pouku oca svoga i ne odbacuj naputka svoje majke!
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 Jer će ti biti ljupki vijenac na glavi i ogrlica oko tvoga vrata.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Sine moj, ako te grešnici mame, ne pristaj;
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 ako bi rekli: “Hodi s nama, da vrebamo krv, čekamo u zasjedi nevina ni za što;
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 naplijenit ćemo svakojaka blaga, napuniti svoje kuće plijenom;
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 bacat ćeš s nama svoj ždrijeb, svi ćemo zajedno imati jednu kesu.”
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 Sine moj, ne idi s njima na put, makni nogu od njihove staze.
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 Jer na zlo trče svojim nogama i hite prolijevati krv.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Jer uzalud je razapinjati mrežu pred očima svima pticama.
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 A oni vrebaju vlastitu krv, postavljaju zasjedu svojemu životu.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Takva je sudba svih lakomih na ružan dobitak: on ih života stane.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Mudrost glasno uzvikuje na ulici, na trgovima diže svoj glas;
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 propovijeda po bučnim uglovima, na otvorenim gradskim vratima govori svoje riječi:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 “Dokle ćete, vi glupi, ljubiti glupost i dokle će podsmjevačima biti milo podsmijevanje, i dokle će bezumnici mrziti znanje?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Poslušajte moju opomenu! Gle, svoj duh pred vas izlijevam, hoću vas poučiti svojim riječima.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Koliko sam vas zvala, a vi ste odbijali; pružala sam ruku, ali je nitko ne opazi.
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 Nego ste odbacili svaki moj savjet i niste poslušali moje opomene;
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 zato ću se i ja smijati vašoj propasti, rugat ću se kad vas obuzme tjeskoba:
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 kad navali na vas strah kao nevrijeme i zgrabi vas propast kao vihor, kad navali na vas nevolja i muka.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Tada će me zvati, ali se ja neću odazvati; tražit će me, ali me neće naći.
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 Jer su mrzili spoznaju i nisu izabrali Gospodnjeg straha
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 niti su poslušali moj savjet, nego su prezreli svaku moju opomenu.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Zato će jesti plod svojeg vladanja i nasititi se vlastitih savjeta.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 Jer glupe će ubiti njihovo odbijanje, a nemar će upropastiti bezumne.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 A tko sluša mene, bezbrižan ostaje i spokojno živi bez straha od zla.”
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
