Job 39

1 Znaš li kako se legu divokoze? Vidje li kako se mlade košute?

Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

2 Izbroji li koliko nose mjeseci, znaš li u koje doba se omlade?

Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

3 Sagnuvši se, polegu lanad svoju i breme usred pustinje odlažu,

De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

4 a kad im porod ojača, poraste, ostave ga i ne vraćaju mu se.

Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

5 Tko dade divljem magarcu slobodu i tko to oglav skinu njemu s glave?

Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

6 U zavičaj mu dadoh ja pustinju i polja slana da ondje živuje.

hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

7 Buci gradova on se podruguje i ne sluša goničevih povika.

Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

8 Luta brdima, svojim pašnjacima, u potrazi za zeleni svakakvom.

Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

9 Možeš li slugom učinit' bivola, zadržat' ga noć jednu za jaslama?

Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

10 Možeš li njega za brazdu prikovat' da ralo vuče po docima tvojim?

Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

11 Možeš li se osloniti na njega jer je njegova snaga prevelika i prepustit' mu težak svoj posao?

Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

12 Misliš li tebi da će se vratiti i na gumno ti dotjerati žito?

Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

13 Krilima svojim noj trepće radosno, iako krila oskudnih i perja.

Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

14 On svoja jaja na zemlji ostavlja, povjerava ih pijesku da ih grije,

Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

15 ne mareć' što ih zgazit' može noga ili nekakva divlja zvijer zgnječiti.

og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

16 S nojićima k'o s tuđima postupa; što mu je trud zaludu, on ne mari.

Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

17 Jer Bog je njega lišio pameti, nije mu dao nikakva razbora.

Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

18 Ali kada na let krila raširi, tada se ruga konju i konjaniku.

Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

19 Zar si ti konja obdario snagom zar si mu ti vrat grivom ukrasio?

Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

20 Zar ti činiš da skače k'o skakavac, da u strah svakog nagoni hrzanjem?

Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

21 Kopitom zemlju veselo raskapa, neustrašivo srlja na oružje.

Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

22 Strahu se ruga, ničeg se ne boji, ni pred mačem uzmaknuti neće.

Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

23 Na sapima mu zvekeće tobolac, koplje sijeva i ubojna sulica.

Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

24 Bijesan i nestrpljiv guta prostore; kad rog zasvira, tko će ga zadržat':

Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

25 na svaki zvuk roga on zarže: Ha! Izdaleka on ljuti boj već njuši, viku bojnu i poklič vojskovođa.

Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

26 Zar po promislu tvojem lijeće soko i prema jugu krila svoja širi?

Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

27 Zar se na nalog tvoj diže orao i vrh timora gnijezdo sebi vije?

Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?

28 Na litici on stanuje i noćÄi, na grebenima vrleti visokih.

Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.

29 Odatle na plijen netremice vreba, oči njegove vide nadaleko.

Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,

30 Krvlju se hrane njegovi orlići; gdje je ubijenih, tamo je i on.”

og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.