Job 12
1 Job progovori i reče:
Men Job svarede og sagde:
2 “Uistinu, vi ste cvijet naroda, sa vama će izumrijeti mudrost.
Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
3 Al' i ja znam k'o i vi misliti, ni u čemu od vas gori nisam: tko za stvari takve ne bi znao?
Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
4 Prijateljima sam svojim ja na podsmijeh što zazivam Boga da mi odgovori! Na podsmijeh ja sam - pravednik neporočan!
Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
5 Prezirat' je nesretnika - sretni misle, udariti treba onog što posrće!
En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
6 Dotle su na miru šatori pljačkaša, izazivači Boga žive bezbrižno kao da Boga u šaci svojoj drže!
Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
7 Ali pitaj zvijeri, i poučit će te; ptice nebeske pitaj, i razjasnit će ti.
Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
8 Gušteri zemlje to će ti protumačit', ribe u moru ispripovjedit će ti.
Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
9 Od stvorenja sviju, koje ne bi znalo da je sve to Božja ruka učinila?!
Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
10 U ruci mu leži život svakog bića i dah životvorni svakog ljudskog tijela.
han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
11 Zar uhom mi ne sudimo besjedu k'o što kušamo nepcem okus jela?
Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12 Sjedine mudrost donose čovjeku, a s vijekom dugim umnost mu dolazi.
Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
13 Ali u Njemu mudrost je i snaga, u Njemu savjet je i sva razumnost.
Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
14 Što razgradi, sagradit neće nitko, kog zatvori, nitko ne oslobađa.
Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
15 Ustavi li vodu, suša nastaje; pusti li je, svu zemlju ispremetne.
Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
16 Jer u njemu je snaga i sva mudrost, njegov je prevareni i varalica.
Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
17 On savjetnike lišava razbora, suce pametne udara bezumljem.
Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
18 On otpasuje pojas kraljevima i užetom im vezuje bokove.
Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
19 On bosonoge tjera svećenike i mogućnike sa vlasti obara.
Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
20 On diže riječ iz usta rječitima i starcima pravo rasuđivanje.
Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
21 On sasiplje prezir po plemićima i junacima bedra raspasuje.
Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
22 On dubinama razotkriva tmine i sjenu smrtnu na svjetlo izvodi.
Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
23 On diže narod pa ga uništava, umnoži ga a potom iskorijeni.
Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
24 On zaluđuje vladare naroda te po bespuću lutaju pustinjskom
Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
25 i pipaju u tmini bez svjetlosti glavinjajući poput pijanaca.
De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
