約伯記 16
1 約伯回答說：
Da tok Job til orde og sa:
2 這樣的話我聽了許多； 你們安慰人，反叫人愁煩。
Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.
3 虛空的言語有窮盡嗎？ 有甚麼話惹動你回答呢？
Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?
4 我也能說你們那樣的話； 你們若處在我的境遇， 我也會聯絡言語攻擊你們， 又能向你們搖頭。
Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;
5 但我必用口堅固你們， 用嘴消解你們的憂愁。
jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.
6 我雖說話，憂愁仍不得消解； 我雖停住不說，憂愁就離開我嗎？
Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?
7 但現在上帝使我困倦， 使親友遠離我，
Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.
8 又抓住我，作見證攻擊我； 我身體的枯瘦也當面見證我的不是。
Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.
9 主發怒撕裂我，逼迫我， 向我切齒； 我的敵人怒目看我。
Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.
10 他們向我開口， 打我的臉羞辱我， 聚會攻擊我。
De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.
11 上帝把我交給不敬虔的人， 把我扔到惡人的手中。
Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.
12 我素來安逸，他折斷我， 掐住我的頸項，把我摔碎， 又立我為他的箭靶子。
Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.
13 他的弓箭手四面圍繞我； 他破裂我的肺腑，並不留情， 把我的膽傾倒在地上，
Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.
14 將我破裂又破裂， 如同勇士向我直闖。
Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.
15 我縫麻布在我皮膚上， 把我的角放在塵土中。
Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;
16 我的臉因哭泣發紫， 在我的眼皮上有死蔭。
mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.
17 我的手中卻無強暴； 我的祈禱也是清潔。
Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.
18 地啊，不要遮蓋我的血！ 不要阻擋我的哀求！
Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!
19 現今，在天有我的見證， 在上有我的中保。
Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.
20 我的朋友譏誚我， 我卻向上帝眼淚汪汪。
Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,
21 願人得與上帝辯白， 如同人與朋友辯白一樣；
at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;
22 因為再過幾年， 我必走那往而不返之路。
for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.
