以賽亞書 64

1 願你裂天而降； 願山在你面前震動－

Gid du sønderrev Himlen og steg ned, så Bjergene vakled for dit Åsyn!

2 好像火燒乾柴， 又像火將水燒開， 使你敵人知道你的名， 使列國在你面前發顫！

Som Vokset smelter i Ild, så lad Ild fortære dine Fjender, at dit Navn må kendes iblandt dem, og Folkene bæve for dit Åsyn,

3 你曾行我們不能逆料可畏的事。 那時你降臨，山嶺在你面前震動。

når du gør Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit Åsyn vakler Bjergene

4 從古以來，人未曾聽見、未曾耳聞、未曾眼見 在你以外有甚麼神為等候他的人行事。

og som ingen Sinde er hørt. Intet Øre har hørt, intet Øje har set en Gud uden dig, som hjælper den, der håber på ham.

5 你迎接那歡喜行義、記念你道的人； 你曾發怒，我們仍犯罪； 這景況已久，我們還能得救嗎？

Du ser til dem, der øver Retfærd og kommer dine Veje i Hu. Men se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.

6 我們都像不潔淨的人； 所有的義都像污穢的衣服。 我們都像葉子漸漸枯乾； 我們的罪孽好像風把我們吹去。

Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os som Vinden.

7 並且無人求告你的名； 無人奮力抓住你。 原來你掩面不顧我們， 使我們因罪孽消化。

Ingen påkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit Åsyn for os og gav os vor Brøde i Vold.

8 耶和華啊，現在你仍是我們的父！ 我們是泥，你是窯匠； 我們都是你手的工作。

Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, Værk af din Hånd er vi alle.

9 耶和華啊，求你不要大發震怒， 也不要永遠記念罪孽。 求你垂顧我們， 我們都是你的百姓。

Vredes ej, HERRE, så såre, kom ej evigt Brøde i Hu, se dog til, vi er alle dit Folk!

10 你的聖邑變為曠野。 錫安變為曠野； 耶路撒冷成為荒場。

Dine hellige Byer er Ørk, Zion er blevet en Ørk, Jerusalem ligger i Grus;

11 我們聖潔華美的殿－ 就是我們列祖讚美你的所在被火焚燒； 我們所羨慕的美地盡都荒廢。

vort hellige, herlige Tempel, hvor Fædrene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.

12 耶和華啊，有這些事，你還忍得住嗎？ 你仍靜默使我們深受苦難嗎？

Ser du roligt HERRE, på sligt, kan du tie og bøje os så dybt?