< 詩篇 56 >
1 達味金詩,交與樂官。 天主,求你憐憫我,因為人要謀害我,時時處處有人欺壓我。
(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
4 我全心倚賴天主,並歌頌祂的許諾;我決不怕血肉的人,對我要做什麼。
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
6 他們群集埋伏,窺伺我的行徑,他們等待時機,謀圖我的性命。
De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
7 天主,求你審判他們的罪行;求你在盛怒中將異民敉平。
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
8 我多次流離失所,你都知悉,我的眼淚聚在你皮囊裏;豈不是也寫在你的書卷內?
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
9 我幾時呼號你,我的仇敵便退卻,從此我也全知道,天主常扶助我。
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
12 天主,我必遵守向你所許的願,我必要向你償還頌謝的祭獻。
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
13 因為你救我脫離死亡,使我的腳免於跌仆,使我能在活人的光明中,在天主的面前行走。
Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.