< 傳道書 3 >
Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,
Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,
Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,
5 拋石有時,堆石有時;擁抱有時,戒避擁抱亦有時;
Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,
Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,
Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,
Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.
Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?
Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
11 天主所行的一切事宜,都很適時,並賜給人認識時事的經歷,但人仍不能明瞭,天主自始至終所做的工作。
Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.
12 於是我明瞭:人類的幸福,只有在此生歡樂享受;
Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.
13 但人人有吃有喝,享受自己一切勞苦之所得,也是天主的恩賜。
Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
14 我知道:凡天主所行的事,永恒不變,無一可增,無一可減。天主這樣作,是為叫人敬畏他。
Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.
15 現今所有的,早已有過;將來所有有,先前已有過;因為天主必追尋已往的事。
Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.
16 我在太陽下還看見:正義之處有不義,公平之處有不平。
Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.
17 我心裏想天主必要審判義人和惡人,因為各種事情和行為,在天主那裏都有其定時。
Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.
18 我想,天主藉此是為使世人認清自己是誰,看清自己與走獸無異。
Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"
19 的確,世人的命運,同走獸的命運,都是一樣:前者怎樣死,後者也怎樣死;氣息都一樣,人並不優於走獸:因為都是虛無。
Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.
Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.
21 人的氣息是否向上高升,走獸的氣息是否下降地下,有誰知道﹖
Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?
22 因此,我看出:人最好還是享受自己勞苦之所得,因為這是他的命運;有誰能領他去看自己身後的事呢﹖
Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?