Hosi 7
1 Isarel dam sak hanlah ka kâcai navah, Ephraim e yonnae hoi Samaria hawihoehnae bout a kamnue. Ahnimouh teh lawkkam cak awh hoeh. Athung lah tamru ouk a kâen teh, alawilah hai dingca ni ouk a tuk awh.
Når jeg vil læge Israel, da åpenbares Efra'ims misgjerning og Samarias ondskap; for de farer med svik, og tyver bryter sig inn, og røverskarer plyndrer utenfor.
2 Ahnimae hawihoehnae pueng Kai ni ka pâkuem tie hah a lung dawk pouk awh hoeh. Atu patenghai hote hno ni a kalup awh toe. Ka hmaitung vah ao awh.
Og de tenker ikke på at jeg kommer all deres ondskap i hu; nu har deres gjerninger omringet dem, de er kommet for mitt åsyn.
3 Kahawihoeh e hno hoi siangpahrangnaw a lunghawi sak awh teh, laithoe lawk hoi bawinaw a lunghawi sak awh.
Ved sin ondskap gleder de kongen og ved sine løgner fyrstene.
4 Ahnimouh pueng teh kamsoumhoehe napui tongpa yonnae ka sak e lah ao awh. Vaiyei ka thawng e ni hmai sut a patawi teh, tavai a kanawk hnukkhu a po hoehnahlan racum laipalah karoum e hoi a kâvan awh.
Alle sammen er de horkarler; de ligner en ovn som ophetes av bakeren; han holder bare op med å ilde fra deigen eltes til den er syret.
5 Maimae siagpahrang hnin navah, bawinaw ni misur koung a parui awh teh, ka dudam e naw hoi kut reirei a dâw awh.
På vår konges dag drikker fyrstene sig syke av den hete vin; han rekker spottere hånden.
6 Arulahoi a pawp awh lahunnah, amamae lungthin teh takhuen hmai patetlah a kâcai awh.
For de gjør sitt hjerte så hett som en ovn mens de lurer; hele natten sover deres baker, om morgenen brenner det som luende ild.
7 Takhuen hmai patetlah a kâan awh teh, ahnimae lawkcengkung bawinaw hah a kak awh. Amamae siangpahrang pueng teh, a rawp awh. Kai na ka kaw e buet touh hai awm awh hoeh.
Alle sammen blir de hete som en ovn og fortærer sine dommere; alle deres konger er falt, det er ingen iblandt dem, som kaller på mig.
8 Ephraim teh Jentelnaw hoi a kâkalawt awh. Ka kamhmi hoeh e vaiyei lah ao awh.
Efra'im blander sig med folkene; Efra'im er blitt en kake som ikke er vendt.
9 Amamouh ni panuek laipalah ramlouknaw ni a thaonae teh koung a ca pouh toe. A sam koung a po awh toe. Hatei, amamouh ni panuek awh hoeh.
Fremmede har fortært hans kraft, men han vet det ikke; hans hår er alt gråsprengt, men han vet det ikke.
10 Isarelnaw e kâoupnae teh amamae hmaitung vah a kamnue eiteh, BAWIPA Cathut koe ban awh hoeh. Cathut hai tawng awh hoeh.
Og Israels stolthet vidner mot ham like i hans åsyn; men de vender ikke om til Herren sin Gud og søker ham ikke til tross for alt dette.
11 Ephraim teh pouknae ka tawn hoeh e bakhu hoi a kâvan. Izip a kaw awh teh, Assiria vah a yawng awh.
Men Efra'im er blitt som en enfoldig due, uten forstand; på Egypten kaller de, til Assur går de.
12 A cei nah tangkuem koe tamlawk hoi ka heng vaiteh, kahlun e tavanaw patetlah ka man han. A kamkhuengnae koevah, ka thai e patetlah ka yue han.
Så snart de går, vil jeg spenne ut mitt nett over dem; som himmelens fugler vil jeg dra dem ned; jeg vil tukte dem, som det allerede er forkynt for deres menighet.
13 Ahnimouh teh, kai koehoi a yawng awh toe. Ahnimouh koe rawknae teh a pha. Bangkongtetpawiteh, kai na taran awh teh, kâ a tapoe awh. Ahnimanaw hah ka ratang ei, Kai na taran awh teh, laithoe a dei awh.
Ve dem, at de flyktet bort fra mig! Ødeleggelse over dem, fordi de er falt fra mig! Jeg vilde forløse dem, men de talte løgn imot mig.
14 Ikhun dawk a cingou awh toteh, Kai na kaw awh hoeh. Cakang, Misur tui tawn laipalah, a kamkhueng awh teh, kai na taran awh.
De roper ikke til mig fra sitt hjerte, men ligger og hyler på sitt leie; de trenger sig sammen for å få korn og most, men fra mig vender de sig bort.
15 Kai ni ka yue ei, ka caksak ei, Kai na taran awh teh, kahawihoehe hah a pouk awh.
Det er jeg som har lært dem op, og som har styrket deres armer; men mot mig har de ondt i sinne.
16 Ka dumnae licung patetlah ao awh. Bawinaw teh, a pacekpahlek awh dawkvah, tahloi hoi a due awh han. Izipnaw ni a panuikhai awh han.
De vender sig, men ikke mot det høie; de er blitt som en sviktende bue. Deres fyrster skal falle for sverdet for sin rasende tunges skyld; dette blir dem til spott i Egyptens land.
