Minbu 14

1 Hichun Israel mite abonchauvin aw-sang tah in akap un chu leh amaho chu jan khovah geijin akap’un hiche mipiho awgin chu lakisa’a ki thong bang in Mose leh Aaron dounan aboldoh tauvin ahi.

Da opløftede hele Menigheden sin Røst og brød ud i Klageraab, og Folket græd Natten igennem.

2 Hiche mipi awgin lakisa chu akithong jing in Mose le Aaron douna kibol ahin Egypt gamah ana thidoh kihi le pha jonte tin asam uve.

Og alle Israeliterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: »Gid vi var døde i Ægypten eller her i Ørkenen!

3 Pakaiyin hilang gam lah ahi eipui doh jing’u ham gal’a thi bep dinga ka jite hou numei chapang jaona athigam bep dinga Egypt gamsunga konna nei hin puidoh u ham tin asei uve.

Hvorfor fører HERREN os til dette Land, naar vi skal falde for Sværdet og vore Kvinder og Børn blive til Bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?«

4 Hi chun Amaho khat le khat aki hou khom mun eihon lamkai thah lheng u hitin Egypt lamah kinung le tauhite tin akihou lim tauvin ahi.

Og de sagde til hverandre: »Lad os vælge os en Fører og vende tilbage til Ægypten!«

5 Hichun Mose le Aaron chu Israel mite jouse masang tol lang ngan akun lha lhon tan ahi.

Da faldt Moses og Aron paa deres Ansigt foran hele den israelitiske Menigheds Forsamling.

6 Pasal mini gam kholla che teni chu Nun chapa Joshua le Jephanneh chapa Caleb chun aponsil lhon abotkeh lhon tai.

Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, der havde været med til at undersøge Landet, sønderrev deres Klæder

7 Ama nin Israel mipi teho lah’a asei lhon tan, keini’n ka khol chil lhon gam ho chu ki dang tah le loupi tah ahiye, tin asei lhon’e.

og sagde til hele Israeliternes Menighed: »Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et saare, saare godt Land.

8 Chule Pathen hi eiho dinga hiche gamsung khu eiphatsah peh uva ahi tan Pakai chun agamsunga ei pui lut diu, khoiju le bongnoi lonna gam ahiye.

Hvis HERREN har Behag i os, vil han føre os til det Land og give os det, et Land, der flyder med Mælk og Honning.

9 Pakai chu douhih un, chule hiche gamsunga chengte jong kicha hih un. Eiho a ding in amaho khu apanpi ding umlou anchah a pang tobangbep ahiuve! Avengtup ding aneipouve, Pathen thahat chungnung aum in aman abanthahat in ei panpi jing diu ahiye.

Gør kun ikke Oprør imod HERREN og frygt ikke for Landets Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Brød; deres Skygge er veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!«

10 Amavang Mipi jouse chu Joshua le Caleb chu songa se lih ding agong tauvin Pakai, Pathen loupina chungnung chu Israelte chunga ahung kitah lang tan houbuh thingkong chu ahung kilah tan ahi.

Hele Menigheden tænkte allerede paa at stene dem; men da kom HERRENS Herlighed til Syne for alle Israeliterne ved Aabenbaringsteltet.

11 Chu in Pathen in Mose chu a houlimpi tan itih chan hiche Israel mite hin donlou nahsah louva eikoi diu hitam? Thet-um tah thil ki dang tampi aboldoh tauvin ahi.

Og HERREN sagde til Moses: »Hvor længe skal dette Folk haane mig, og hvor længe vil det vægre sig ved at tro paa mig, til Trods for alle de Tegn jeg har gjort i det?

12 Keiman amaho chu ka kihet mosah ding chule ka suh mang ding ahiuve. Ahinlah keiman nangma mihat tah ka so ding, Amaho sanga hat jo phajo ka so ding na hi, ati.

Jeg vil slaa det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg gøre til et Folk, større og stærkere end det!«

13 Ahin lah Mose vang chu anom pon a lung phamo lheh in Egypt miten ipi agel diuvem hiche thil um dan ahin het teng ule Mose’n Pathen chu adong tan Egypte ahat soh hel lin nangma tha hatna Israel mite na hin pui doh’a Egypt apat na hung sohchat’u ahiye.

Men Moses sagde til HERREN: »Ægypterne har hørt, at du i din Vælde har ført dette Folk bort fra dem;

14 Pakai, Pathen nangma tun hiche Israel mite hi na suhmang le Egypt miten agamma cheng ho lah’a alhut diu, nangma toh kimai to ahiuvin chule jan teng meikonga napui jun sun teng meilhang in na pui jiuve.

og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hørt, at du, HERRE, er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, aabenbarer dig synligt, idet din Sky staar over dem, og du vandrer foran dem om Dagen i en Skystøtte og om Natten i en Ildstøtte.

15 Pakai nangman amaho hi ilou theh a nasuh mang leh hiche nam mite na puidan kidang tah ana hesa nam mite chun, sei uvintin,

Hvis du nu dræber dette Folk alle som een, vil de Folk, der har hørt dit Ry, sige:

16 Pakaiyin Amaho chu a suhgam na ajeh chu atep peh na’u gamsung chu apui lhung jou tahlou jeh ahi ati diu ahi.

Fordi HERREN ikke evnede at føre dette Folk til det Land, han havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i Ørkenen.

17 Pakaiyin nangma boltheina natoh chu jom in vetsah kit in. Pakai nangma in kiphong doh kit inlang,

Derfor, HERRE, lad din Vælde nu vise sig i sin Storhed, saaledes som du forjættede, da du sagde:

18 Pakai, Pathen hi lung neng tah lunghang vahlou chuleh ngailutna dim jing chonset ngaidam them ahin suhkhel neite angaidam jing Pakai hi chonsetna ho ngaidam themji ahi kiti chu musah in.

HERREN er langmodig og rig paa Miskundhed, han forlader Misgerning og Overtrædelse, men han lader ingen ustraffet, og han hjemsøger Fædrenes Brøde paa Børnene i tredje og fjerde Led.

19 Ngaidam min hiche mite chonset nahi keima Mose ka taona nei ngai peh inlang nami hepina leh ngailutna jal’a nangman hiche mite Egypt apatna na hin ngaidam jing sa bang chun.

Saa tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store Miskundhed, saaledes som du har tilgivet dette Folk hele Vejen fra Ægypten og hertil!«

20 Hichun Mose chu Pathen in ahin houlim pitan nangma thusei dung juiyin ka ngaidam tai, ati.

Da sagde HERREN: »Jeg tilgiver dem paa din Bøn.

21 Tahbeh’a kasei ahi Keima hingjing Pathen chu kahi jeh in vannoi Leiset hi ka loupina dimset jing ding ahi.

Men saa sandt jeg lever saa sandt hele Jorden skal opfyldes af HERRENS Herlighed:

22 Hiche Israel chate ho lah’a hi koima jong katep peh gam lhung jou talou diu ahi. Ajeh chu Amaho jousen ka loupina chu ahetsoh hel’u ahin, chule thil kidang tah melchihna Egypt gam’a jong ka bol lin chule gamthip lah’a jong ka bol lin ahin lah amahon tun avel lin ima lou tah in awgin sangtah in asam un, aki phin uvin ahi.

Ingen af de Mænd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har gjort i Ægypten og i Ørkenen, og dog nu for tiende Gang har fristet mig og ikke villet lyde min Røst,

23 Keiman apute apateu ka teppihna gam chu a amu lou beh diu, Amaho lah’a koi tobang eidou dal ho jouse chu imacha amu lou beh ding ahi.

ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fædre! Ingen af dem, der har haanet mig, skal faa det at se;

24 Ahin lah ka lhachapa Caleb vang hi midang hotoh alungel’a kibah louna aum in Caleb hin hom tho tah’in eihou jing in hi ti ahijeh achu agam kholna muna chu ka pui lhung tei ding ahi, Caleb le achilhahte jouse hiche gam chu aboncha a alo soh hel diu ahi.

kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har været i, og hans Efterkommere skal faa det i Eje, fordi han havde en anden Aand og viste mig fuld Lydighed.

25 Tun nangma ki nunghei tan, nangman Amalek teho, Canan miteho chenna lang chu na jot lou beh ding, jing teng nangma kipat doh in gamthip lam nama no ding ahi, ati.

Men Amalekiterne og Kana'anæerne bor i Lavlandet. Vend derfor om i Morgen, bryd op og drag ud i Ørkenen ad det røde Hav til!«

26 Hichun Pakaiyin Mose le Aaron henga hiti hin aseiyin ahi.

Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:

27 Itihchan hiche migilou namho toh hin ka chenkhom’a ka umpi jing ding ham? Kipah lou lunglhai louva ka chung’a aum jing uhin ipi avetsah hi tantem, ati.

»Hvor længe skal jeg taale denne onde Menighed, dem, som bestandig knurrer imod mig? Jeg har hørt Israeliternes Knurren, hørt, hvorledes de knurrer imod mig.

28 Tun amaho chu seipeh un. Keima hi Pathen ka hin ka umjing in nangma na sei doh na geldoh lou chu ka bol peh ding na hi tauve.

Sig til dem: Saa sandt jeg lever — lyder det fra HERREN — som I har raabt mig i Øret, saaledes vil jeg handle med eder!

29 Nangho gamthipma thiden ding nahi tauve, ka chunga lungkim louna na neitah jeh un kum som nia pat chunglam sen thina ato ding ahi, ati.

I Ørkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev mønstret, saa mange I er fra Tyveaarsalderen og opefter, I, som har knurret imod mig.

30 Katepna gamsung na lo tahlou diu, Caleb, Jephanneth chapa chule amani Joshua, Nun chapa amani bou chun alo lhon ding ahi.

Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med løftet Haand svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb, Jefunnes Søn, og Josua, Nuns Søn.

31 Ahinlah nachate khangthah ho nanghon mi thagam ding bep a na gel hou chu keiman ka panpi ding agam leiset na deimo sau gam chu a toupha diu ahi.

Eders smaa Børn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I har vraget,

32 Amavang nangho jouse na thilong uchu hiche gamthip nelgam ahi kivui lhum ding ahi tai.

men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen her,

33 Na chate ho nachilhah hou vang hikom gam thip lah’a kum somli-le-li gei kelngoi chinga pang ding ahi tauve. Hi tobang’a chu nanghon nalou chalna hou na mu diu hiche nelgam ahi na thi soh heldiu ahiye.

og eders Sønner skal flakke om i Ørkenen i fyrretyve Aar og undgælde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er gaaet til Grunde i Ørkenen.

34 Ijeh inem itileh, na lamkai hon ni somli jen lutna gam leiset kholla cheuva ahin na chonset jeh’a kisuh genthei ding na hitai nikhat lampi chu kum somli jen na jot ding u ahi tai. Hiche teng chule nanghon Pathen toh melma a umhi itobang’a hahsa ham ti nahet doh diu ahi.

Som I brugte fyrretyve Dage til at undersøge Landet, saaledes skal I undgælde for eders Misgerninger i fyrretyve Aar, eet Aar for hver Dag, og saaledes faa mit Mishag at føle.

35 Keima Pakai, Pathen kahin na ka hin toh pan ding ahi tai hiche mipi ho lah’a eidou’a pang jing ho chu hikom nelgam ma hi suh gentheiya umdiu chule amaho chu a hinkho kicha soh hel diu ahi.

Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, saaledes vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i Ørkenen her skal de gaa til Grunde, i den skal de dø!«

36 Pasal som ho lah’a Mose gam velhi dinga asol ho lah’a ami khat Pathen douna ana tong gopa chu ahi.

Og de Mænd, Moses havde udsendt for at undersøge Landet, og som efter deres Tilbagekomst havde faaet hele Menigheden til at knurre imod ham ved at tale nedsættende om Landet,

37 Pathen henga amapa chu pul in athi tai.

de Mænd, der havde talt nedsættende om Landet, fik en brat Død for HERRENS Aasyn:

38 Gam kholchin lah’a pasal somle ni ahiuvin amaho lah achu Joshua le Caleb bou asoh cha uvin ahi.

kun Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, blev i Live af de Mænd, der var draget hen for at undersøge Landet.

39 Mose’n Pathen thu cheng seidoh jouse chu Israel ho lah a asei peh phat chun mipi ho chun nopma asah thei lheh jeng un ahi.

Men da Moses forebragte alle Israeliterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg;

40 Amaho chu a Jing nikho in, jingkah matah in aki thou un mol chungvum laitah a akaldoh un, aki hou uvin, Pathen douna a chonset natoh ibol doh’u ahitai, tun vang Pakai jin ei teppeh na’u gam chu jon tauhite aki tiuve.

og tidligt næste Morgen drog de op mod det øverste af Bjerglandet og sagde: »Se, vi er rede til at drage op til det Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet.«

41 Ahinlah Mose’n a donbut in ibola nangho Pathen thupeh palkeh dia na got uva, Gamthip gam a kile ding na kisah u baham?

Da sagde Moses: »Hvorfor vil I overtræde HERRENS Bud? Det vil ikke gaa godt!

42 Tun nanghon hiche gam-tep gam lam’a lut ding jong got datauvin, na melmateu khut ah gamlha bepseu un nate, Ajeh chu Pathen in na kithopi louhel diu ahitai.

Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slaaet af eders Fjender!

43 Nanghon Amalek mite le Cannan mite na ki dinte pi teng uleh amahon na tha gamhel lo diu ahi tai. Ajeh chu ama nana dalhah tah jeh uva, Pathen in nang ho jong na dalhah’u ahitai.

Thi Amalekiterne og Kana'anæerne vil møde eder der, og I skal falde for Sværdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er ikke med eder!«

44 Hinlah mipin atum tentun uvin, Mose jong pang lou, Pakai thingkong jong jao talou hel in, aki tol uvin thinglhang lam chu ama no tauve.

Alligevel formastede de sig til at drage op mod det øverste af Bjerglandet; men HERRENS Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.

45 Hichun thing lhang molchung lamma pansa ho chu Amalek mite leh Canaan miten ahin bulhu tauvin, hiti chun Hormah chan ahin del tauvin ahi.

Da steg Amalekiterne og Kana'anæerne, der boede der i Bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.