Isaiah 29

1 “Ipi lunghem nan nanga hitam, Ariel, David khopi. Kumseh le golnop anneh namang jingin.

Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad Aar blive føjet til Aar, lad Højtid følge paa Højtid,

2 Hijong leh nachunga manthahna kahin lhut ding, chuleh hichea chu lunghem naleh kana sangtah umding ahi. Ajehchu Jerusalem hi Ariel min kisah akoudoh chu hung hiding ahi-maicham thisan in atom khum.

da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,

3 Keima hi nagal mi kahiding, Jerusalem kakol khum'a nabang hou kaphut ding ahi. Kul sangtah'a kasah a, ka suhmang ding ahi.

jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolværker rejser jeg mod dig.

4 Chuteng, leiset thuhtah noija kon'a nahin seiding; leivui noi langa patna nathu hungding ahi. Tol'a kon'a na awgin chu thilha lhannoi akon'a olcha a awgin tobang hiding ahi.

Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Støvet; din Røst fra Jorden skal ligne et Genfærds, dine Ord er Hvisken fra Støvet.

5 Ahin hetman lou in, lungsetna neilou nagal mite chu leivui hoitah banga ki suchip dingu ahi. Na hinsat hou chu huilah a changvai banga delmanga umdiu ahi. Photlot louvin, apet pet nin.

Dine Fjenders Hob skal være som Sandstøv, Voldsmændenes Hob som flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:

6 Keima, van janel Pakai in nadinga thil kahin bol ding ahi; vang'in, lingki hot leh husa sangtah, chimpei, hui le go kitho leh mi halvam jeng thei meikonga kahung vilding nahi.

hjemsøges skal du af Hærskarers HERRE under Torden og Brag og vældigt Drøn, Storm og Vindstød og ædende Lue.

7 Chitin namtin Jerusalem douna a galsat ho jouse mang banga manghel diu ahi! A kulpiu nokhum ho jouse jan mang banga manghel diu ahi.

Som et natligt Drømmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fæstning og trænger det;

8 Gilkel thohpan nehding amang mat in, ahin ahung khah teng leh ana gilkel thou thou ve. Dang chah pan donding a mang mat in, ahin jingkah ahung hiteng leh dang chah in alhachom in ahi. Hitobanga chu na melma teu hung hiding, Zion lhang nokhum ho jong hidiu ahi.”

som naar den sultne drømmer, at han spiser, men vaagner og føler sig tom, som naar den tørstige drømmer, at han drikker, men vaagner mat og vansmægtende, saaledes skal det gaa Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg.

9 Na lungdonga natahsan lel ham? Na tahsan lou ham? Hichu ahileh che masan lang khomu lou in umtan. Na ngolbeh buh in ahin ju akon ahipoi! Na lundong dongin ahi, ahin ju akon ahipoi!

Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden Vin og rav uden Drik!

10 Ajehchu Pakai in imut lhuh na lhagao nachunga ahin sun lhah ahitai. Na themgao ho leh gao chang ho mit chu a sing tup tan ahi.

Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens Aand, tilbundet eders Øjne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).

11 Ahung lhung ding thilsoh ding jouse gaova kimu hi amaho a dinga lekhabu Mohor kinam khum tobang ahi. Asim thei ding ho napeh teng leh, hitia hi aseidingu ahi. “Mohor a kinam khum jeh in kasim theipouve” atidiu ahi.

Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: »Læs!« saa svarer han: »Jeg kan ikke, den er jo forseglet; «

12 Asimthei louho napeh teng leh, hitia hi aseidiu ahi, “Iti simdiham kahepou ve,” atidiu ahi.

og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: »Læs!« saa svarer han: »Jeg kan ikke læse.«

13 Hijeh chun Pakai in aseije, “Hiche mite hin amaho hi keija ahi tin aseijuve. Akam un ei jabol un, ahin alungu keija konin agam lhai. Eihou u jong hi ima ahipoi, ahin mihem semthu danthu holeh mohchin chin thu a bou ahi.

Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,

14 Hiche jeh ahi, keiman avel'a mipha lhem ho paomo leova hatah a adatmo na diuva kakoi ding ahi. Miching chihna chu hung mangin tin, chihna nei hetna ho hung beiding ahitai.”

se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgaar, de kloges Klogskab glipper.

15 Ipi lung genthei nan a nga u ahita dem, Pakai kom'a kon athilgon hou selmang guhon, muthim noi'a thilse bolhon! “Pakai in eimu thei pouvin, ipi ibol'u jong ahepoi,” tin asei juve.

Ve dem, der dølger deres Raad i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: »Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?«

16 Ichan gei'a hung ngol ding nahi tam? Amachu beldengpa ahin, amachu tahbeh in nang leingan sanga lenjo ahi! “Aman eisem ahipoi,” tia thilsem in asempa kom'a aseiding ham? “Eisem pa beldengpa hi mingol ahi, “tia bel in aseikhah mong ding ham?

I Daarer, regnes Ler og Pottemager lige, saa Værk kan sige om Mester: »Han skabte mig ikke!« eller Kunstværk om Kunstner: »Han fattes Forstand!«

17 Mangang tah'a-geisang behseh talou ding- Lebanon gammang lah ho chu loupha lai hung soh in tin, lousoh tampi asosah ding ahi.

Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

18 Hiche niteng chuleh lekhabua thucheng kisim, nangong in ajahding, chule mitchon lungjin naleh muthim amu ding ahi.

Paa hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.

19 Mi kineosah hon Pakai akon'a kipana thahbeh amudim sohdiu ahi. Migenthei ho chu Israel Mitheng Pa a kipah thanom diu ahi.

De ydmyge glædes end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels Hellige.

20 Mi ija seplou ho umtalou diu, mi kithupi sah ho mangthah diu, chuleh thilpha lou bolgoho kithat diu ahi.

Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vaagen til ondt,

21 Mona neilou themmo chansah ho mangthah diu ahi. Thutandih lamhilouva hei mangho leh mona neiloi suhmang nadinga jou sei hon akibang chet gotna kipe chu chang diu ahi.

som med Ord faar et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde for Dommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.

22 Hijeh achu Pakai, Abraham huhdoh pan, Israel mite henga aseijin, “Kamite jachatna a hung um talou diu, kichat jeh a dang kehkoh talou diu ahi.

Derfor, saa siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej Skam, nu blegner hans Aasyn ikke;

23 Ajehchu achateu tamtah ahin mu tengu leh, phatthei na jouse achateu kaboh khum amu tengu leh Israel Mitheng Pa thenselna chu ahin hetdoh diu ahi. Jacob Pathen mai'a kichatah a ding diu ahi.

thi naar han ser mine Hænders Værk i sin Midte, da skal han hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud;

24 Ngol thit thet hon hettheina hin nei untin, phun sehon kihilna asandiu ahi.

de, hvis Aand for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod Lære.