< Tingtoeng 116 >

1 Ka huithuinah ol te BOEIPA loh a yaak coeng dongah ka lungnah.
Halleluja! Jeg elsker HERREN, thi han hører min Røst, min tryglende Bøn,
2 Kai taengla a hna a kaeng dongah ka hing tue khuiah ka khue ni.
ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg paakaldte HERRENS Navn.
3 Dueknah rhuihet neh saelkhui longcaek loh kai n'caeng. Citcai loh kai m'hmuh tih kothae loh m'vuei. (Sheol h7585)
Dødens Baand omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. (Sheol h7585)
4 Te vaengah, “Aw BOEIPA ka hinglu he poenghal sak lah,” tila BOEIPA ming te ka khue.
Jeg paakaldte HERRENS Navn: »Ak, HERRE, frels min Sjæl!«
5 Lungvatnah BOEIPA tah dueng tih mamih kah Pathen loh a haidam.
Naadig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;
6 BOEIPA loh hlangyoe a ngaithuen. Ka tlayae vaengah kai n'khang.
HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 BOEIPA loh nang ham a phai coeng dongah aw ka hinglu na ngolbuel la ha mael laeh.
Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!
8 Ka hinglu he dueknah lamkah, ka mik he mikphi lamkah, ka kho khaw thuihkoek dong lamkah nan pumcum sak.
Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Fald.
9 Te dongah mulhing khohmuen kah BOEIPA mikhmuh ah ka pongpa van ni.
Jeg vandrer for HERRENS Aasyn udi de levendes Land;
10 Kai loh, “Ka tholh tangkik,” ka ti vaengah pataeng ka tangnah.
jeg troede, derfor talte jeg, saare elendig var jeg,
11 Kai loh ka tamto vaengah, “Hlang boeih he laithae ni,” ka ti.
sagde saa i min Angst: »Alle Mennesker lyver!«
12 Kai ham a thennah boeih he BOEIPA taengah metlam ka thuung eh?
Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?
13 Khangnah boengloeng te ka pom vetih BOEIPA ming te ka khue ni.
Jeg vil løfte Frelsens Bæger og paakalde HERRENS Navn.
14 BOEIPA taengkah ka olcaeng te a pilnam boeih kah mikhmuh ah ka thuung pawn ni.
Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Paasyn af alt hans Folk.
15 A hlangcim rhoek kah dueknah he BOEIPA mikhmuh ah vang.
Kostbar i HERRENS Øjne er hans frommes Død.
16 Aw BOEIPA, kai he na sal pai ni. Na salnu kah a ca, na sal kai he, ka kuelrhui lamloh nan hlam.
Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.
17 Nang taengah uemonah hmueih ka nawn vetih BOEIPA ming te ka khue ni.
Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og paakalde HERRENS Navn;
18 BOEIPA taengkah ka olcaeng te a pilnam boeih kah mikhmuh ah,
mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Paasyn af alt hans Folk
19 BOEIPA im vongup neh Jerusalem nang khuiah ka thuung pawn ni. BOEIPA tah thangthen uh.
i HERRENS Hus's Forgaarde og i din Midte, Jerusalem!

< Tingtoeng 116 >