Hebru 2
1 Te dongah mamih loh n'yaak uh te taoe hnatung ham om. Vik n'hloo ve.
Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
2 Puencawn rhoek lamloh a thui olka tah khangmai la a om dongah boekoeknah neh althanah loh a taphu a yook te thuem.
Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,
3 Metla mamih loh te tluk aih la khangnah n'sawtrhoel te n'poenghal aya? Boeipa dong lamloh a thui bangla a tongcuek kah a dang khaw te loella. Aka ya rhoek long khaw mamih ham a cak sak coeng ta.
hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
4 Pathen kah miknoek nen khaw, khobae rhambae nen khaw, thaomnah cungkuem nen khaw, amah kah kongaih bangla a rhekrha Mueihla Cim nen khaw a phong coeng.
idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.
5 Aka lo ham lunglai te puencawn rhoek taengah boengai sak mahnim. Te ni n'thui uh.
Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale.
6 Tedae pakhat loh hmuen pakhat ah laipai tih, “Hlang he metlam a om tih anih te na poek, hlang capa te khaw metlam a om tih anih te na hip.
Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
7 Anih te puencawn rhoek lakah vel na hlak coeng dae thangpomnah neh hinyahnah te anih na khuem sak.
Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
8 A cungkuem te a kho hmuiah boe na ngai sak,” a ti. Te dongah a cungkuem te a taengah boe a ngai sak vaengah anih ham a hloh pah tih a paih om pawh. Tedae a cungkuem te anih taengah boe a ngai te tahae ah m'hmu uh hlan.
alle Ting lagde du under hans Fødder.‟ — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
9 Tedae puencawn rhoek lakah tangat vel a hlak vaengah dueknah dongkah patangnah lamloh thangpomnah neh hinyahnah Jesuh a khuem sak te m'hmuh uh. Te daengah ni Pathen kah lungvatnah lamloh a cungkuem yuengla dueknah te a ten eh.
men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.
10 Te tah amah ham tueng coeng. A cungkuem tah amah ham neh a cungkuem te amah lamloh om coeng. Patangnah lamloh amih kah khangnah rhuihnun te soep sak ham thangpomnah khuila ca rhoek te muep a khuen.
Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
11 Aka ciim sak neh aka ciim rhoek tah pakhat kah boeih ni. Te paelnaehnah nen tah amih te manuca rhoek la khue ham yak pawh.
Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12 Te vaengah, “Na ming te ka manuca rhoek taengah ka puen vetih, hlangboel lakli ah nang kan hlai ni,” a ti.
naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.‟
13 Te phoeiah, “Kai loh amah te ka pangtung ni,” koep a ti. Te phoeiah, “Kai neh Pathen loh kai m'paek camoe rhoek he,” a ti bal.
Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.‟ Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.‟
14 Te dongah camoe rhoek loh thii neh pumsa a boek uh coeng. Amah long khaw amih bangla a cabol coeng. Te daengah ni thaomnah aka khueh dueknah te dueknah lamloh a hmil eh. Te dueknah tah rhaithae ni.
Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
15 Te phoeiah ni a hing khui sal aka bi kuekluek ham rhoek te dueknah rhihnah lamloh boeih a hlah eh.
og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
16 Puencawn rhoek te rhep tu pawt tih Abraham kah tiingan ni a tuuk.
Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
17 Te dongah manuca rhoek te boeih thuidoek ham a kuek. Te daengah ni pilnam kah tholhnah dawth pah hamla Pathen taengah rhen koi neh uepom khosoihham la a om eh.
Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for ‟at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
18 Amah loh patang khaw amah la a noemcai coeng dongah a noemcai rhoek te a bom thai coeng.
Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.
