< Solomon Laa 1 >
1 Laa rhoek khuikah Laa he Solomon kah ni.
Salomos Højsang.
2 Namah hlo tah misurtui lakah then tih a ka dongkah moknah neh kai m'mok lah sue.
Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 Namah tah situi bo neh na then pai tih situi loh na ming a puem pai. Te dongah ni hula rhoek long nang n'lungnah.
Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
4 Namah hnukah kai m'mawt lamtah yong mai sih. Kai he manghai loh amah imhman la n' khuen coeng. Rhoihui Namah ah ka omngaih uh tih ka kohoe uh. Nang kah hlo rhoek tah misurtui lakah ka poek uh tih vanat la nang n'lungnah uh.
Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
5 Ka muem cakhaw Jerusalem nu rhoek tah Kedar dap banglam khaw, Solomon himbaiyan banglam khaw rhoeprhui mai.
Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
6 Khomik loh kai n'hmuh tih ka muem dongah nim kai nan hmuh pawh? Ka manu ca rhoek te kai taengah sai tih misurdum aka hung la kai n'khueh uh. Kamah taengkah ka misurdum ka hung pawt ah.
Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
7 Ka hinglu kah a lungnah te kamah taengah thui lah. Melam na luem sak? Khothun ah melam na kol sak? Te boel tah balae tih na hui rhoek kah tuping taengah aka kulup bangla ka om?
Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
8 Huta rhoek khuiah sakthen te na ming pawt atah boiva kholaeh ah namah cet. Na maae-ca te aka dawn rhoek kah dungtlungim ah luem sak.
Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 Ka cangyaeh namah tah Pharaoh leng dongkah ka marhang manu kam puet sak.
Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10 Na kam te aitlaeng neh, na rhawn khaw oidik neh damyal mai.
Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
11 Nang hamla sui aitlaeng neh cak hnathawn khaw n'saii bitni.
Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 Kamah kah rhai-ul tah manghai amah loh a caboei dongah a hmuehmuei la a khueh.
Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
13 Kamah hlo kah murrah cun tah kamah ham ka rhangsuk laklo ah rhaeh coeng.
min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
14 Kamah taengkah kamah hlo tah Engedi misurdum kah tlansum thaihsu ni.
min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
15 Ka cangyaeh tah na rhoep ne, vahui na mik khaw na sakthen ne.
Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
16 Ka hlo nang tah na sakthen ne, mah kah soengca hingsuep khaw naepnoi bal.
Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
17 Lamphai tah mah im kah tungpum saeh lamtah hmaical tah mah kah paekhop saeh.
vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!