Tingtoeng 57
1 [Aka mawt ham Saul taeng lamloh lungko khuila a yong vaengkah David kah, “Phae Boeh” Laa] Pathen aw kai n'rhen dae, kai n'rhen dae. Ka hinglu loh nang dongah ying tih talnah he a poeng hil, na phae hlip ah ka ying ni.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
2 Kai ham hma aka khap Pathen te Sangkoek Khohni, Pathen la ka khue.
Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
3 Vaan lamkah han tueih tih kai n'khang, kai aka hloem khaw a veet. (Selah) Pathen loh a sitlohnah neh a oltak te a tueih.
Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
4 Ka hinglu he hlang capa boeih aka hlawp, sathuengnu rhoek lakli ah ka yalh. A no khaw caai neh thaltang la om tih a lai te cunghang bangla haat.
Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
5 Pathen he vaan rhoek soah pomsang pai saeh. Namah kah thangpomnah loh diklai pum khuk thil saeh.
Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
6 Ka khokan ah lawk a tung uh tih ka hinglu loh duengyai sut. Kai hmai kah a vueh uh rhom khui ah cungku uh. (Selah)
Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
7 Ka lungbuei cikngae ngawn Pathen aw. Ka lungbuei cikngae neh ka hlai vetih ka tingtoeng ni.
De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
8 Ka thangpomnah aw haenghang laeh. Thangpa neh rhotoeng haenghang laeh. Mincang ah haenghang pawn ni.
Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
9 Ka Boeipa nang te pilnam rhoek taengah kan uem vetih, namtu rhoek taengah kan tingtoeng ni.
Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
10 Na sitlohnah loh vaan duela, na uepomnah loh khomong khaw a puet.
Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
11 Pathen he vaan rhoek boeih soah pomsang pai saeh. Namah kah thangpomnah loh diklai pum khuk thil saeh.
Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.
