< Tingtoeng 23 >
1 David kah Tingtoenglung BOEIPA loh kai n'dawn dongah, m'vaitah mahpawh.
(En salme af David.) HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,
2 Toitlim annoe ah kai n'kol sak tih, duemnah tui taengla kai n'khool.
han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,
3 Ka hinglu han thoelh tih, amah ming ham duengnah namtlak ah kai m'mawt
han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.
4 Dueknah hlipkhup kolrhawk ah ka caeh vaengah pataeng, nang loh namah kah mancai neh kai nan om puei tih, na conghol loh kai n'hloep dongah yoethaenah khaw ka rhih pawh.
Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.
5 Kai aka daengdaeh hmaiah pataeng, kai mikhmuh ah caboei nan tawn. Ka lu he situi neh na men sak tih, ka boengloeng he a coihdanah om.
I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.
6 Ka hingnah tue puet te, hnothen neh sitlohnah bueng loh kai n'hloem saeh lamtah, BOEIPA im ah khohnin takuem kho ka sa eh.
Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider.