< Saam 21 >
1 Katoeng kruek zaehoikung hanah, David ih Saam laa. Aw Angraeng, siangpahrang loe na thacakhaih ah anghoe; na pahlonghaih pongah cae loe kawkruk maw anih anghoe tih!
Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 A pahni hoiah hnikhaih to na tamuep pae khoep ai moe, a koehhaih palung baktih toengah na paek boeh.
HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!
3 Anih hanah kahoih tahamhoihaih to na paek: a lu nuiah kaciim suitui hoi sak ih lumuek to nang mueksak boeh.
Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. (Sela)
4 Anih mah hinghaih ang hnik naah, na paek, dungzan hoi dungzan khoek to kasawk hinghaih to na paek boeh.
Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld paa hans Hoved.
5 Na pahlonghaih rang hoiah anih loe paroeai len: pakoehhaih hoi huham ohhaih to a nuiah na suek pae.
Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.
6 Anih han dungzan tahamhoihaih na paek: na hmaa ah paroeai anghoehaih hoi na koisak.
Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du paa ham.
7 Siangpahrang loe Angraeng to oep moe, Ranui koek tahmenhaih rang hoiah anih loe angthui mak ai.
Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Aasyn glæded du ham.
8 Na ban mah na misanawk boih to hnu tih, na bantang ban mah nang hnuma kaminawk to hnu tih.
Thi Kongen stoler paa HERREN, ved den Højestes Naade rokkes han ikke.
9 Palung na phui naah nihcae to hmai kamngaeh omthuh baktiah na ohsak: Angraeng mah nihcae to palungphuihaih hoiah paaeh tih, nihcae to hmai mah kang tih.
Til alle dine Fjender naar din Haand, din højre naar dine Avindsmænd.
10 Nihcae ih athaih to long hoiah nang hmaasak ueloe, kaminawk salak hoiah nihcae ih caanawk to nam rosak tih.
Du gør dem til et luende Baal, naar du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede, Ild fortærer dem.
11 Nihcae loe na nuiah kasae sak han ih pacaeng o moe, kahoih ai hmuen to a poek o, toe nihcae mah sah o thai ai.
Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.
12 To pongah kalii to na nueng thuih moe, nihcae mikhmai ah na patoep naah, nihcae to hnukbang ah nam laemsak tih.
Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;
13 Aw Angraeng, na thacakhaih hoiah nang pakoehhaih to om nasoe; na thacakhaih to laasakhaih hoiah kang saphaw o han.
thi du slaar dem paa Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt. HERRE, staa op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!