Deuteronomy 21
1 Na Angraeng Sithaw mah qawk ah toep han nangcae khae paek ih prae thung ih ahmuen maeto ah angsong sut kami qok to oh, toe anih loe mi mah maw hum, tito panoek o ai nahaeloe,
Naar man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt paa Marken, uden at det vides, hvem der har slaaet ham ihjel,
2 kacoehtanawk hoi lokcaekkungnawk to caeh o ueloe, qok ohhaih ahmuen hoiah kazoi koek vangpuinawk loe nasetto maw angthla, tito tah oh.
da skal dine Ældste og Dommere gaa ud og maale Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte.
3 To pacoengah qok hoi anghnai koek vangpui ih kacoehtanawk mah, toksah vai ai laikok atokhaih thing ruet vai ai maitaw tala to la o ueloe,
Derpaa skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller baaret Aag,
4 lawk sak han vat vai ai, aanmu doeh patii vai ai azawn ah maitaw tala to caeh haih pacoengah, to ahmuen ah maitaw tala ih tahnong to aat o tih;
og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en Dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besaaes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken paa Kvien.
5 na Angraeng Sithaw ih tok kasah, Angraeng ih ahmin hoiah tahamhoihaih paek hanah qoih ih, Levi acaeng qaimanawk angzo o ueloe, lokpunghaih hoi humhaih nuiah lok to takroek o tih:
Saa skal Præsterne, Levis Sønner, træde til — thi dem har HERREN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENS Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres —
6 qok ohhaih ahmuen hoi anghnai koek vangpui thung ih kacoehtanawk loe, to azawn ih vacong ah tahnong aah o ih maitaw tala nuiah ban to amsae o tih,
og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen,
7 hae athii loe kaicae ih ban hoiah long ai; mik hoiah doeh ka hnu o ai.
og bekende: »Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det!
8 Aw Angraeng, na krang ih Israel kaminawk hae tahmen ah; zaehaih tawn ai kami ih athii tho lu lakhaih loe nangmah ih Israel kaminawk nuiah krahsak hmah, tiah thui o tih. To tiah sah nahaeloe kami athii palonghaih to tahmen tih.
Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!« Saa skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.
9 Angraeng mikhnuk ah kamsoem hmuen to na sak o pongah, zaehaih tawn ai kami ih athii palonghaih hoiah na ciim o tih.
Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gaa dig vel, naar du gør, hvad der er ret i HERRENS Øjne.
10 Misatuk han na caeh naah, na Angraeng mah nangcae ban ah misanawk to ang paek, nihcae to tamna ah na naeh,
Naar du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver dem i din Haand, og du tager Fanger iblandt dem
11 misong ah na naeh ih nongpatanawk thungah kranghoih parai nongpata maeto oh, anih to na khit parai nahaeloe, zu ah na lak thaih;
og blandt Fangerne faar Øje paa en Kvinde, som ser godt ud, og faar Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,
12 to nongpata to na im ah caeh haih ah loe a sam to aat paeh, a banpacinnawk doeh aat paeh loe,
da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Haar af, skære sine Negle,
13 misong ah na naeh nathuem ih khukbuennawk to khring pae boih ah, na im ah omsak ah loe, khrahto thung amno hoi ampa dawnhaih palungsae dip pacoengah, a taengah caeh ah; nang loe anih ih sava ah om ah, anih doeh na zu ah om tih.
aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Maanedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Saa kan du gaa ind til hende og ægte hende, saa hun bliver din Hustru.
14 To pacoengah anih to na koeh ai nahaeloe, angmah koeh ah caehsak ah; toe anih to azat na paek boeh pongah, phoisa hoi zaw hmah loe, misong baktiah doeh suem hmah.
Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du maa ikke sælge hende for Penge; du maa ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.
15 Kami maeto mah zu hnetto tawnh; zu maeto loe palung moe, kalah maeto loe a hnukma; a palung ih zu doeh a hnukma ih zu doeh caa sak hoi hmaek; a hnukma ih zu mah anih hanah capa to sah pae hmaloe nahaeloe,
Naar en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, baade Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,
16 to kami mah a tawnh ih qawk to a caa hnik khaeah pazet naah, a hnukma ih zu mah sak pae ih calu han paek koi qawk to, a palung kue ih zu mah sak pae ih capa hanah paek lat mak ai;
saa maa Manden, naar han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.
17 a hnukma ih zu mah sak ih capa loe calu ni, tiah panoek moe, a tawnh ih hmuennawk boih thung hoiah anih to alet hnetto paek han oh; to capa loe ampa thacak tangsuekhaih ah oh pongah, calu angdoethaih ahmuen loe anih ih qawk ah oh.
Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.
18 Kami maeto loe amno hoi ampa lok tahngai ai, lokaek thaih capa maeto tawnh; amno hoi ampa mah a capa thuitaek naah, lok tahngai ai nahaeloe,
Naar nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv naar de trygler ham, ikke adlyder dem,
19 amno hoi ampa mah anih to naeh ueloe, kacoehtanawk ohhaih vangpui thungah caeh hoi haih tih;
saa skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der
20 vangpui thungah kaom kacoehtanawk khaeah, Hae ka capa loe palungthah parai moe, lok tahngai ai; ka thuih hoi ih lok doeh tahngai ai; anih loe caak amoeh moe, mu paquih thaih kami ah oh, tiah thui pae hoi tih.
og sige til Byens Ældste: »Vor Søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt.«
21 To naah to vangpui thungah kaom kaminawk boih mah anih to duek khoek to thlung hoiah va o tih; to tiah kasae hmuen to nangcae salak hoiah takhoe oh; to tiah ni Israel kaminawk boih mah thaih o naah, zii o tih.
Derpaa skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.
22 Kami maeto loe duek han krah zaehaih to a sak, anih loe hum han oh boeh pongah, thing nuiah bang hoiah hum nahaeloe,
Naar en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,
23 kadueh qok to aqum puek thing nuiah suek han om ai, duekhaih niah aphum roep han oh; (mi kawbaktih doeh thing pongah angbang kami loe, Sithaw tangoenghaih tongh kami ah oh); na Angraeng Sithaw mah qawk ah paek ih prae to, nam hnong o sak han ai ah to tiah sak han oh.
saa maa hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du maa ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.
